Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Friedrich Spielhagen
325
dramatiske, som trods Talent og Stræben blev negtede
ham selv, véd tilfulde, hvor helt umisundelig han er
og hvor vidt hans Forstaaelse rækker. Og der var dog
det, som her kunde skræmmet ham tilbage. Thi da det
saakaldte naturalistiske Oprør i Firserne begyndte i
Tyskland, gik det fremfor Nogen ud over ham; rigtignok
var de, der faldt over ham, ikke Ungdommens frugtbare
Aander, men de golde. Og det burde ikke været glemt,
at Spielhagen som Udformeren af den nyere tyske
Samfundsroman har udøvet Indflydelse ikke blot paa
tysk Grund og i de nordamerikanske Fristater, men
særligt i Rusland, hvor Leo, Heltens Navn fra hans
Roman I Række og Geled formelig er blevet et Ord
i Sproget. Man taler dér om en Leo som om en Don
Quijote.
Spielhagen har skrevet en lille Afhandling Goethe,
vor Hertug, der er fin og slaaende sand. Det
undrer en Smule, at han i den Grad forstaar at
vurdere Goethe, da han selv dog snarere tilhører
Schiller-Typen af tyske Digtere, fuld af Sving,
Patos og politisk-digterisk Veltalenhed som han
er. Ikkedesmindre føler han fuldt saa dybt som nogen
Digter af den modsatte Type, at Goethe er den største
af alle tyske Mænd, og, hvad mærkeligere er, han
hævder overfor den taabelige Opfattelse af Goethe
som unational, at Ingen nogensinde har været tysk
som han. De politiske Storheder som Frederik II og
Bismarck lades ude af Betragtning, da deres Egenskaber
hører til de sjældneste i Tyskland; Schiller fjernes,
fordi han ikke havde noget af det grundtyske: Lad det
ske, lad det gaa hen! Luther afvises paa Grund af sin
Ensidighed og sin stive Dogmetro. Men Goethe finder
Spielhagen urtysk, saavel i Fortrin som i Mangler;
han er grundtysk i sin Følsomhed, sin Blødhed,
sin Tillempningsevne, sin Kærlighedstrang, sit
kvindelige Sindelag, sin umættelige Dan-nelsesdrift,
sit Alsind, men ikke mindre ved Svagheden af sit
politiske Instinkt og ved sin Mangel paa Evne til at
virke paa Masserne og lede dem.
Dog Spielhagen forstaar at vurdere det Menneskelige i
Goethe over det Tyske. Han ser, hvorvidt det spænder
hos ham. Medens Byrons Helte altid er Byron selv,
er Goethe paa én Gang den djærve Gotz og den svage
Weislingen, den sorgløse Egmont og den vise Oranien;
Faust og Mefistofeles; Digteren Tasso og Verdensmanden
Antonio; Ifigenias kyske Sjæleskønhed og Philines
elskværdige Løsagtighed. Han giver Billedet af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
