Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Arthur
Schnitzler
hvormed Schnitzler paa Teatret slog igennem. Dette
Stykke er atter ægte wiensk, og man følte det maaske
end ikke stærkere i Østerrig end ved Opførelsen i
Berlin, hvor det næsten helt spiltes af østerrigske
Skuespillere. Der er heri den samme Blanding af
Hjertelag og Verdenserfaring som i det tidligere;
men her er Gratien kommen til, og den lette Munterhed
i første Akt er en fortræffelig Baggrund for Alvoren
og Dødsbudskabet i den sidste.
Aaret før Elskovsleg kom ud, havde Schnitzler
udgiveten stor Fortælling, den pinligt gribende
Novelle Det at dø, der med en grundig Forskertrang
skildrer en af Lægerne Dødsdømts sidste Leveaar under
Bevidstheden om den forestaaende Død, hans Forhold til
den unge Kvinde, han elsker, under Ømhed, Livstørst,
Sanselyst, Skinsyge, Trang til hendes ubetingede
Hengivelse, egenkærlig Attraa efter at tage hende
med sig i Døden, Skuffelser angaaende Bedring,
Aftagen af Viljeskraften, Tiltagen af den hensynsløse
Egenkærlighed, indtil Enden er der.
1898 udkom et Bind Noveller med Titlen Den Vises
Hustru, gode, oplevede Fortællinger, hvoriblandt
et Mesterværk, den sidste, betitlet De Døde tier,
en med sikker Haand og sikkert Øje udført Studie af
et Kvindehjerte, hvori der er mest Godt og Kønt, men
i hvilket under et Sammenbrud Selvopholdelsesdriften
gaar over sine Bredder og bringer det hende selv
ubevidste Uværdige frem. Hun er gift; hun er en
Aften kørt ud af Byen med sin Elsker for at kunne
tilbringe en Time i Fred og rolig Samtale med ham,
da Vognen vælter, hans Hoved knuses og hun efter
nogen Tid at have holdt Vagt ved Liget redder sig ved
Flugt for ikke unyttigt at stilles blot. Hun elskede
ham med fuldkommen Oprigtighed; i Angsten og Oprøret
ved hans Død trænger Tanken paa hendes egen Frelse
ethvert andet Hensyn tilbage; men neppe hjemkommen
er hun ude af Stand til at beherske sin Bevægelse og
skrifter Alt for sin Mand.
I Skuespillene Preiwild (Vildt, som Enhver tør jage)
og En sidste Vilje er Oppositionsaanden mod det
borgerlige Samfunds Fordomme, Trodsen mod den moralske
Vedtægt paany kommen til Orde hos Schnitzler. Han
svinger jo mellem de to Poler, det krigerske
Forstandsmenneske og den poetiske Grubler;*her er
det Forstandsmenneske^ som taler. Det første Stykke
imøde* gaar Officershovmodet overfor Kvinder, der
ikke hører til Selskabet, smaa Skuespillerinder ved
et Sommerteater, og indehol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
