Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wedekind og Schlajkjer
363
jævn Kokkepige, den slesvigske Pastors
Berliner-Kokkepige. Blot det Indfald at gøre en
Kokkepige, som ikke paa nogen Maade er sunken ned til
sin Stand og altsaa er alt andet end en for-niummet
Prinsesse, til Heltinden i et Drama, der sætter stærke
Følelser og alvorlige Spørgsmaal i Bevægelse, maa
kaldes dristigt og nyt; det lykkedes for Schlajkjer,
fordi han lige saa forsigtig som dristig har taget
Hensyn til et moderne Teaterpublikums Krav. Han er en
Socialist, som sidder inde med Menneskekundskab, og
som efterhaanden erhverver sig mere og mere Kendskab
til Scenen.
Handlingen spiller i en nordslesvigsk Landsby,
Sprogforholdene berøres ikke; men skønt alle Navnene
paa de Optrædende er danske, -synes Egnen fuldstændig
fortysket. Kjøbenhavn nævnes vel tidt, men kun som
en By, hvortil man undertiden tager hen, da den
ikke ligger langt borte. I den afsides Egn har en
begejstret Mand, Hans Dahl, der langt ude er lidt i
Slægt med Bjørnsons Sang og Ibsens Rosmer, nedsat sig
som Præst. Rig, uafhængig og af god Familie som han
er, har han fra først af nærmest søgt Præstekald
af Stemningsgrunde; men han er her i Landsbyen
bleven stillet Ansigt til Ansigt med, hvad der for
ham har aabenbaret sig som Livet selv, den tunge,
uskønne Menigmand. En brændende Menneskekærlighed
bringer ham til helt at gaa op i det Kald at leve
med sine Sognebørn som Menneske med Mennesker i det
Fællesmenneskelige; han vil tage Del i deres Dont og
deres Sorger, hæve dem personligt og socialt, og hans
smukke, sjældne Virksomhed synes at lønnes ved hans
Menigheds Tillids- og Hengivenhedsforhold til ham.
Men Pastorens fornemme Slægtninge misbilliger det
Demokratiske, tilsyneladende Demagogiske, i hans
Færd. Hans gamle, vrede Fader omtales kun; men
hans smukke, verdslige, kokette Søster forekommer
i Stykket og er udført med Finhed. Thi skønt hun
kun er Fornøjelseslyst og tiltalende Overflade,
skønt hun intrigerer af alle Kræfter mod Broderen og
faar de simple Folk i Egnen til under Myndighedernes
Paavirkning at vende sig fra ham og styrte ham fra
hans Tillidshverv, er hun ikke ond eller lav, men
kun Verdensdame. Omslaget i Stykket beror paa, at
Pastorens store, naive Tro til Menneskene kuldkastes,
at hans lyse Syn bliver til Sortsyn, hans Socialisme
til Individualisme. Men over Pastorens Intelligens
svæver her den folkelige, sunde Fornuft, og den er
det, som hvis Udtryk Kokkepigen staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
