Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Jacob
Wassermann
kun vinde, om en kyndig Haand plukkede alle ikke
strengt med-henhørende Skikkelser, Samtaler og Indskud
ud af den. Hvad der efter Forfatterens Mening skal
fremkalde Indtrykket af Livet selv, gør kun Indtryk
af dilettantisk Kunst.
Wassermann er af jødisk Afstamning og betoner denne
Afstamning ved sine Æmners Valg. Han har hørt til de
ivrigste Sionister, og der har hos ham som hos enkelte
andre yngre Skribenter af samme Blod rundtom i Evropa
(under Modstanden mod den i alle Hovedlande mægtige
Opblussen af antisemitisk Racehad) udviklet sig en saa
lidenskabelig jødisk Nationalfølelse, at man foruden
med alt det andet løsslupne Folkehovmod, der hjemsøger
Evropa, nu oven i Købet maa regne med et jødisk.
Des forunderligere er det, at der i Wassermanns Bøger
- deres øvrige Fortrin ufortalte – ikke findes Spor
af jødisk Formsans.
Han er fuld af Talent, men han har ingen kunstnerisk
Kultur. Hans Bogs Anslag er falsk. Dens første Afsnit
burde forberede paa dens Æmne. I Stedet begynder den
forbløffende og spændende som en Golportage-Roman:
en ung Pige styrter ved højlys Dag splitternøgen ud
af et Hus i Miinchen og bedækkes, da hun falder om,
af Medlidenhed med en Kappe. Først længe efter erfarer
vi Aarsagen til hendes Adfærd, og hun selv er tilmed
kun en Biperson; det hele Optrin er overflødigt. Det
er der kun som den første Næsestyver, Læseren faar.
Med alt det, at Wassermann nu ikke er nogen udviklet
Kunstner, er han dog endnu fjernere fra at være en
Natur-gengiver. Han lever som Digter i en anden Verden
end Dagliglivets, saa at sige i et indre System af
trodsige Grundforestillinger, i aaben Fejde med de hos
alle Pænemænd og Regelkvinder raadende Anskuelser,
og forsaavidt han ser Livets Gang og Menneskenes
Skæbne selvstændigt, sært, under en Synsvinkel,
der aldrig er den sunde Menneskeforstands, men et
digterisk Sværmeris, kan man sige, at der uagtet
hans Mangler som Kunstner i hans Bog er mere Kunst
end Natur. Ja man kunde endog udtrykke det saaledes:
dette er Kunst-Kunst, ikke Kunst-Natur.
Renate Fuchs er en ung, dejlig Pige, barnligt
uerfaren, fri for Koketteri, inderst i sit Sind sikker
og storladen, der som Barn af hovedrige Forældre
faar til Frier en Hertug af et regerende Herskerhus
og modtager hans Haand. Hun synes om sin Forlovede
uden just at være forelsket i ham; det passer for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
