Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Reicke
379
GEORG REICKE I
(1901)
En Afgørelse, der nylig blev truffet i Sverig,
har ikke udenfor Sverig vakt den Opmærksomhed,
som den fortjente. Knut Wicksell’s Ansættelse som
statsøkonomisk Professor i Lund var en Begivenhed i
nordisk Aandslivs Historie, forsaavidt den betydede en
Sejr for Tænke- og Lærefrihedens Sag. Wicksell havde
meget imod sig: han havde udtalt sig fjendtligt
mod den bestaaende Samfundsordning; han havde
nedlagt Indsigelse (og ikke blot paa Prent) mod det
borgerlige som mod det kristelige Ægteskab; han var
Nymalthusianismens Talsmand; han havde for ikke længe
siden i Spørgsmaalet om Sverigs Udenrigspolitik
sagt uforsigtige og vistnok meget uforstandige
Ord om Muligheden af Sverigs Erobring ved Rusland
som en ringere Ulykke i Sammenligning med andre;
han hyldede stærkt fremskredne Synsmaader paa det
økonomiske Omraade; han havde i den svenske Kirke
ikke nogen Ven, og der var desuden den Betænkelighed
ved ham, at han stod, hvor han altid havde staaet,
ikke (som geniale offenlige Personligheder ellers)
havde slaaet seksten Gange om; der var da intet Haab
om hans snarlige Omvendelse. For sig havde han ikke
andet end sin videnskabelige Adkomst; han var uden
Spørgsmaal den bedste, man kunde faa til Embedet
Det er ufornødent at meddele, hvor meget der i Sverig
blev forsøgt for at holde ham ude fra det: det kan
Enhver, der kender nordiske Forhold, sige sig selv. I
Bladene ophidse-des der forud imod Wicksell. Da
Afgørelsen forestod, skrev Universitetets Prokansler,
Biskop Billing, et maadeholdent og klogt Indlæg,
fuldt af Indrømmelser, der uden at kaste Stænk paa
Wicksell’s Karakter, uden endog blot at berøre hans
Personlighed eller Privatliv, af Hensyn til visse
samfunds- og statsfarlige Anskuelser, han nærede,
og som man formentlig ikke turde give den Autoritet,
der vilde følge med et Professorembede, fraraadede
hans Ansættelse. Imod Biskop Billing optraadte i
Pressen den højkonservative Upsalaprofessor Harald
Hjårne med et Indlæg af usædvanlig Skarphed. Han
indlod sig ikke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
