Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Georg
Reicke
stiftedes i Anledning af Lex Heinze til Værn for
Kunstens Frihed, men endog var dettes «Skriftfører»
(hvad vi med et Fremmedord kalder Sekretær).
Da der saaledes 17de Januar 1901 i Berlin af
Foreningen til Kunstens Fremme foranstaltedes en
Goethefest, hvortil Indbydelserne ogsaa underskreves
af Goethe-Forbundet, blev det meget bemærket, at
Reicke som «Skriftfører* havde underteø-net dem.
Den evangeliske Kirketidende rasede imod denne Fest,
hvis Deltagere om muligt skulde indfinde sig i Dragter
fra Goethe-tiden og ved hvilken Digtninger af Goethe
skulde opføres og foredrages. Ogsaa Das Ueberbrettl
skulde medvirke under Ernst v. Wolzogens Ledelse,
hvis Oldefader 1801 havde optraadt under Goethes Øjne
ved Aarhundredfesten i Weimar. Der klagedes over,
at Festen var berammet til Aftenen før 200aars
Kroningsfesten, der fejredes ved Gudstjeneste i
Kirkerne; at en «usædelig» Forfatter som Wolzogen
skulde medvirke; at end ikke ved en saadan patriotisk
Lejlighed Selskabet vilde afholde sig fra Udfald mod
«de Hellige*. Og Artiklen sluttede: «Til Undertegnerne
af dette Makværk hører ogsaa den kongeligt prøjsiske
Konsistorial-raad Reicke i Berlin som stedfortrædende
Skriftfører for Goethe-Forbundet. Stakkels
Goethe! Stakkels tyske Folk! Stakkels evangeliske
Kirke!»
Fra den verdslige Presses Side - endog konservative
Blade som Kolnische Zeitang eller Neae freie Presse
i Wien tog her uforbeholdent Parti - gjordes det
for det Første gældende, at Reicke var juridisk,
ikke teologisk Medlem af Konsistoriet, og som saadan
i sin Egenskab af Doctor Juris dels havde Opsynet i
personlige Anliggender, dels var højeste Instans i
kirkelige Forvaltningsspørgsmaal. Dertil duede han
lige godt, enten han foretrak Goethe eller Pastor
Stocker. Men for det Andet lagde man ikke Skjul paa,
at man ansaa en Mand med Reickes Dannelse og Frisind
for ganske paa sin Plads ogsaa blandt Konsi-storiets
Teologer og udtalte det Ønske, at disse Kirkeraad var
fulde af Mænd som ham. Thi de evangeliske Konsistorier
var jo ikke Kætterdomstole eller bundne ved dogmatiske
Forskrifter.
Under disse Forhold vendte Blikkene sig naturligt til
den tyske Rigskansler Grev Bulow, der ved Afsløringen
af Bismarck-Mindesmærket i Berlin i denne Sommer som
Taler viste Mod dels ved den Varme, med hvilken han
talte om Bismarck ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
