Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Georg
Reicke
nærmelse til Moderen, har forelsket sig lidenskabeligt
i ham, og hvem derfor Forlovelsens Indgaaelse bringer
i et saa heftigt Oprør, at hun - for nogen Tid -
forlader Moderens Hus. I denne Datter, som hurtigt
vokser til, og udvikler en fintfølende, indesluttet,
selvstændig Personlighed, har Forfatteren villet
skildre den nye Kvinde, som hun staar for ham, den,
der ser oprindeligt paa Livet, vrager Vedtægt, har
en Stræbende Sjæl og selv vil forme sine Love. Ogsaa
et Fag har hun som Manden, og efterhaanden viser
det sig, at den unge Piges Evner gaar i Retning af
Bygningskunst.
Bogens Bevægelse beror nu paa, at Renius, en klar,
ærekær Natur, stedse mere faar Øjnene op for sin
Steddatters Betydning og sin Hustrus Begrænsning,
og at begge Kvinder langsomt forvandles, den ene
under sin tilbagetrængte og aldeles beherskede,
den anden under sin aabne Lidenskab for ham. Iveren
for at bevare Renius for sig alene faar den smukke
Fru Lotte til at anvende hvilkesomhelst Midler;
hun sætter endog Ild paa deres Landsted for at have
ham niere for sig selv i Berlin. Og hun vækker ham
mod sin Vilje til Bevidsthed om hans Følelser for
Datteren Ursine ved Uelskværdighed, Herskesyge,
Mistænksomhed og Spioneri.
Tilsidst er han saa vidt, at han maa bede hende
give ham sin Frihed tilbage; han er naaet til
Overbevisningen om, at han og Ursine har en højere
Ret til at tilhøre hinanden. Fru Lotte negter sit
Samtykke og bliver ved sin Vægring. Saa nærmer da
han og Ursine sig hinanden trods denne Vægring; de
tager Afskyen paa sig for en saadan Handlemaade og
faar Samfunds-dommen over den at føle.
Som man ser, kunde Bruddet med den gamle Tid og
Hengivelsen til den nye ikke fremstilles skarpere
eller mere udæskende end ved at en og samme Mand
saaledes drages fra Moder til Datter. Stedfaderens
Ægteskab med Datteren er jo tilmed forbudt i alle
Landes Love. - Derfor har Forfatteren, som ingen
Interesse havde af at saare netop den Følelse,
der forbyder at forlade en Moder for hendes Datter,
ogsaa taget den værste Braad af det Tilfælde, han
forelægger. Ursine er, uden selv at ane det, slet ikke
Fru Lottes Datter, men dennes afdøde Mands, som han
har avlet udenfor sit Ægteskab med den smukke Frue,
og hvem denne i sin Godhed ligefuldt har antaget
som sit eget Barn. Herved borttages ganske vist det
halvt Forbryderiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
