- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
397

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Otto Weiss
397

En Filosof er en Mand, der stiller Naturen mod
Loven, Fornuften mod Sædvanerne, sin Samvittighed
mod den offentlige Mening og sin Dømmekraft mod
Vildfarelserne.

Dog det forstaar sig, der gives almindelige
Iagttagelser af utvivlsom Rigtighed, der netop
fremhæver det Individuelle, som f. Eks. denne af
samme Forfatter: Det gaar med Menneskers Værd som
med Diamanters, der efter et vist Maal betræffende
deres Størrelse, Renhed, Fuldkommenhed har en fast
Pris, men ud over dette Maal er uden bestemt Pris og
vanskeligt finder Købere.

Nogle Forfattere af Strøtanker er rolige og sunde
som Poul Møller, andre er bitre og skarpe som La
Rochefoucauld, tilbøjelige til Menneskeforagt,
andre er vemodige, tungsindige som Araiel, andre
er Riddersmænd med godt Humør som Argentineren
Mansilla (Estudios morales), andre er skarpsindige
og verdsligt fine som Ungareren Wertheimer (Pensles
et maximes), ingen er overlegen og vidtskuende
som Goethe. Enkelte synes at uddrage deres klare,
fornøjende Grundsætninger af uhyggelige Erfaringer,
uhumske Indtryk, som man uddrager visse gode Parfymer
af ringeagtede, ildelugtende Stoffer. Til disse hører
Otto Weiss.

Han har den fortræffelige Egenskab, at han er vittig,
lige saa vittig som fyndig. Han siger:

Alle Kærlighedsbreve lyver – enten straks eller
sidenhen.

Mangen En har slaaet sig selv ihjel, fordi han ikke
kunde faa Den, hvem han et Aar senere var bleven
utro.

Vil du uddanne dig i Polemikens Kunst? Gift dig!

At det ægteskabelige Liv har mange behagelige Sider,
hvem vilde negte det? Højest en Ægtemand.

Endnu mere end Guder bliver Kvinder tilbedte. Men de
bønhører En ogsaa oftere.

Mange Kvinders Mandsideal: En Løve med et Lams
Taal-modighed.

Mangen en Mand har endnu slet ikke udtalt et Ønske -
og hans Kone er allerede derimod.

Der er et tiltalende Skelmeri i disse kortfattede
Udtalelser om Elskov, Giftermaal og Kvinder. Og de
er formede saadan, at de vanskeligt glemmes.

Han siger f. Eks.:

Havde vi halvt saa mange gode Mennesker som fromme -
saa var Verden et Paradis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free