Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Moderne tyske
Romanforfattere
tryk af Hovedpersonens naturvidenskabelige Kald.
Det er ikke lykkedes.
For det Første ligger den Opgave, som Heinrich
Hochstein stiller sig, den moderne naturvidenskabelige
Tankegang meget fjernt. Det hedder i Romanen:
Her i Tusindfryd-Blomstens Sædstøv, som han ved
Paagydning havde ladet forraadne, troede han at
have opdaget et endnu ubekendt, usynligt Væsen, som,
avlet af Planteliv, sammen med alle Kendemærker paa
Plante-karakteren tillige udfoldede Kendetegn paa
vilkaarligt Dyreliv. Han troede her med egne Øjne
at iagttage et lillebitte Plantcvæsens Forvandling
til et lille Dyr, da det i Forraadnelsestilstanden
udviste fuldstændige Plante-Kendetegn for derefter at
røbe sig som Infusionsdyr med vilkaarlig Bevægelse.
Dette er «0pdagelsen». Jeg tror, den for den moderne
Naturforsker er ganske meningsløs. Højest kunde der
her være Tale om et plantelignende Udviklingstrin hos
Dyret; men Naturforskeren er vant til at samme Art paa
forskellige Trin af sit Livs Udvikling antager yderst
forskelligartede Former og at lavt staaende Organismer
saavel frembyder Lighed med utvivlsomt dyriske som med
utvivlsomt planteagtige Eksistenser. Systematikeren
kan derfor vakle mellem, om han skal regne en
Organisme til Dyr eller Planter; men paa Muligheden af
en Forvandling fra Plante til Dyr, som kunde opklare
den naturlige Skabelseshistorie, derpaa tror nutildags
ingen Naturforsker, endsige en ung, fremragende
Videnskabsmand. Dertil kommer, at Opdagelsen slet
ikke synes at have været Wolfgang Kirchbach klar.
I Bogens Begyndelse tror Heinrich, som vi saa, at
have opdaget det ubekendte Væsen i det forraadnede
Sædstøv af en Blomst. I Bogens Midte har Forfatteren
øjensynligt glemt det. Thi da Heinrich paa sin
sydamerikanske Rejse i Urskoven, forladt af sine
Ledsagere, endelig opdager det saa møjsomt søgte
Plantedyr, finder han det ikke i det forraadnede
Sædstøv, men i det friske. Efter at hans glade
Overraskelse er skildret, staar der:
Imidlertid havde Heinrich lagt den første lille
Støvpung under Forstørrelsesglasset og, udstrakt saa
lang han var, stirrede han ind i det gyldne Rør. -
Saa rystede han paa Hovedet. Han blæste Støvet fra
Glaspladen og viskede den forsigtigt af. Saa lagde
han en anden lille Blomst til Rette og udbredte den
omhyggeligere under det forstørrende Glas .... Han
arbejdede den hele Dag. Uophørligt lagde han ny
Plantedele ind under Serøret . . . indeholdt det
ene Stykke ingen Mikrober, saa kunde de findes paa
et andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
