- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
412

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412 Moderne tyske
Romanforfattere

nogle usandsynlige Træk, hensatte for at opnaa en
tilfreds stilstillende Slutning. Den lille Dora,
som fører Friherren i Fristelse, er noget frygtsomt
og snerpet behandlet, og henimod Romanens Slutning
er den Umulighed indført, at den helt forgældede og
forsoldede Svigersøn, der sit Liv igennem har været
en uduelig Lediggænger, pludselig længes efter at
arbejde: «Læng-selen efter en Virksomhed vaagnede
i ham.» Aa nej! Saa pludseligt vaagner den Drift
ikke; Romanforfattere kan ikke ved en Ukas ophæve
Menneskenaturens Love blot for at opnaa en harmonisk
Slutning. Dog Manglerne er her trods Alt forsvindende
i Sammenligning med Fortrinene. Her er langt mere
Iagttagelse end Vedtægt.

Endnu værdifuldere er Romanen Bjergprædikenen; den
har i ethvert Tilfælde noget, der er lige saa meget
værd som en alsidigt opfattet Hovedfigur, nemlig en
klar og paa virksom Maade legemliggjort Grundtanke.

Fortællingen fremstiller Farisæismen, det fine
Hykleri og Misbruget af den udvortes Magt i visse
rettroende Krese af den Berlinske Gejstlighed, idet
disse Gejstliges og deres Tilhængeres daarligste
Egenskaber kommer for Dagen ved en hjertensgod
og ædelttænkende Kaldsfælles Optræden i deres
Midte. Klart og følgerigtigt vises det, hvorledes
enhver sandt kristelig Handling bliver misforstaaet og
vrangvilligt udlagt af det moderne ortodoks-kristelige
Samfund og dets officielle Talsmænd. Ikke engang et
Barn, en fattig Pige, kan Konrad Baldus tage sig af
uden at mistænkes og bagvaskes. Epigrammatisk (om
end maaske noget overdrevent) tilspidses Skildringen,
hvor Konrad paa Gaden hjælper en fattig Kone at faa en
tung Sæk op paa hendes Ryg. Hundrede Forbigaaende har
udeltagende kastet et Blik paa den Gamles frugtesløse
Forsøg. Da en Herre med høj Hat paa Hovedet træder
til og griber om Sækken, bliver enkelte Nysgerrige
staaende, en ung fin Dame støder den ældre, med hvem
hun gaar, paa Armen og siger: Mama, se dog paa Herren
og Konen! hvor komisk! - ^Maaske en Englænder!* svarer
den Gamle tørt. En Mand iagttager Konrad fra øverst
til nederst med en Opdagelsesbetjents Holdning; en
Dreng siger: «Han er ikke herfra», hvortil en anden
svarer: «Eller det var hans Bedstemoer».

Blot Kretzer altid havde holdt sin Helt s.aa simpelt
menneskelig! Men Trangen til at faa et rigtig lyst,
rent Balder-agtigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free