Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Morgenstemning
er desuden Afveksling i den krigerske Ensformighed,
som de Panserklædte medfører. Der er en morsom Regent
med Tilnavnet den Dovne. Der er en med Tilnavn Barnet,
en indtagende Ynglingeskikkelse. Der er Fr. Wilhelm
den Første med den tunge. Stok. Der er den slappe
Epikuræer Fr. Wilhelm II. Der er Frederik den Store
som ganske ung Mand i frejdig, næsten dansende Gang
med denne Profil, hvori det er vanskeligt ikke at
forelske sig, og med Ørneblikket.
Dog Hovedsagen for den store Befolkning, som ikke har
synderligt Hang til Kongedyrkelse, er det Indtryk,
Alleen giver hver Enkelt af, at han tilhører et
Rige, der er i stadig, kun ganske kort (som ved
Napoleon) afbrudt Vækst, stigende i Betydning, Rigdom,
Indflydelse og Magt. Det begynder som et Markgrevskab,
bliver et Kurfyrstendømme, udnævnes til et Kongerige,
gøres af den store Frederik til en Fremtidsstat,
og ender som et Kejserdømme, hvis Magtomraade gaar
langt ud over dets Grænser. Sligt avler i den fødte
Berliners Sind en Følelse af at tilhøre et Hele i
stadig, uimodstaaelig Fremgang og Medgang, som er
i Harmoni med Foraaret omkring ham og som ikke kan
vurderes højt nok. Langt vanskeligere er det at
opnaa denne Følelse af’Svulmen og Vækst, naar man
som fremmed her tilhører et Hele, der ikke ligger i
Sol, men i Skygge og der stadigt fra Aarhundrede til
Aarhundrede er mindsket og svundet ind.
Dog, naar Solen er saa varm og saa frugtbar, Løvet saa
lyst og purungt, alle Knopper saa utaalmodige, det ny
Liv saa dumdristigt, meddeler hin Følelse af Medgang,
Udfoldelse, Udbredelse, sig ogsaa til den Rejsende,
der kun er udenforstaaende Tilskuer. Og han siger til
sig selv: En saadan Sejersallé burde Enhver have inden
i sig. Som den burde et Menneskeliv være anlagt og
ført. Og han mindes den Tid, da han selv var en lille,
fattig Markgreve og altid laa paa Vagt ved sit Væsens
Grænser for at hævde, befæste og udvide dem, husker,
da han blev Kurfyrste, og stræber i Tanken at glide
let hen over de mange Nederlag, af hvilke hans ydre og
indre Historie som de flestes bestaar. Men bah! Solen
skinner, Kastanietræernes Knopper er saa dejligt
klæbrige og saftige; hvad betyder Nederlag! Selv
Frederik den Store led Nederlag; efter Kunersdorf
syntes han fortabt og forbi. Ingensteds et Glimt af
Udsigt til Redning! Men han kunde ikke gaa til Grunde;
et Tilfælde, en Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
