Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Schweiz, Frihed og
Fremskridt
for Schweiz først en sen Fremtid vil løse den, ved at
lade Hvermand tale og skrive sit Sprog og ved at give
tre Hovedsprog lige Ret i sit Parlament. Der findes
ikke en Kanton, som for Sprogets Skyld ønskede at
udtræde af det schweiziske Forbund.
Friheden har, paa dette Punkt som paa andre i
Schweiz, vist sig velsignelsesrig, efter at den
var vundet gennem blodige Kampe. Og som i Schweiz
indenfor Republiken det ene Sprogsamfund ikke
foretager noget Overgreb mod det andet, saaledes
viser Schweizernes Frihedskærlighed sig kemisk ren
for Fædrelanderi. Hvorledes skulde ellers den højere
Undervisning i Schweiz være bleven saa mønsterværdig
som den er! Ved de schweizerske Universiteter og
polytekniske Anstalter ansættes Udlændinge saa vel som
Indfødte, og af disse Udlændinge kræves ikke Ed paa
Republikens Forfatning; de behøver end ikke at lade
sig naturalisere. Visse af disse Instituter er ved
den Rund-haandethed, hvormed Forbundsforsamlingen har
bevilliget Pengene til dem, og ved den Fordomsfrihed,
hvormed man til deres Ledelse har indkaldt fremragende
Udlændinge, blevne de første i Evropa. Saaledes det i
Halvfemserne oprettede Maskinlabora-torium og det ny
elektriske Laboratorium i Zurich. Naar man betænker,
at Flertallet af Forbundsforsamlingens Medlemmer
er bondcfødte Mænd, lader det sig ikke negte,
at de har lagt Fremsyn for Dagen. Thi en Anstalt
som Maskinlaboratoriet til Opdragelse af Ingeniører
fandtes forhen ingensteds. Følgen af dets Oprettelse
har da ogsaa været, at Studerende fra alle Jordens
Lande strømmer sammen i Zurich.
De af Edsforbundet oprettede Instituter, der kan give
høje Lønninger, formaar derved at holde paa deres
udmærkede Professorer, hvorimod Universiteterne, der
er Kantonernes Skabninger og ikke evner at lønne saa
højt, er stærkt udsatte for, at Udlændinge, der som
Professorer ved dem vinder Anerkendelse eller Ry,
forlader dem for Ansættelse i de større Lande. Men
beundringsværdigt er i ethvert Tilfælde det, at den
Paagældendes fremmede Nationalitet ingen Hindring
afgiver for hans Kaldelse til Lærer, og Republiken
høster da ogsaa umiddelbart Lønnen derfor ved den
Glans, der staar af dens Undervisningsanstalter,
og det Antal Fremmede, disse hidlokker.
Der er god Politik heri som i andre Schweizerforhold,
et stort Pust af verdensborgerlig Frihedsaand.
Vemodigt har det været i den sidste Menneskealder
at iagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
