Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Davos
433
højt. Faa seks, syv Timer kommer man fra Ziirich
til Davos, der ligger mellem 1500 og 1600 Meter over
Havet.
Selve Jernbanekørslen derop er en fængslende
Rejse. Vejen stiger jævnt i det rige Bjerglandskab
under det blændende hvide Snedække, hvor Fjældstrømme
styrter ned i Dalene fra de takkede Klipper. Navnlig
fra Landquart af frembyder Vejen, som slynger sig i
Vejret, Afveksling af vilde og storladne Udsigter,
Fyrreskove, der vokser op ad Fjældet, og ganske nøgne
Bjergsider; Floden Landwasser, der strømmer ud fra
Davoser Sø, ledsager En et stort Stykke Vej. Saa
vinterligt Landskabet end er, gaar ikke blot de
talrige engelske Idrætsmænd med deres Damer, men
alle de Indfødte, Bønder og Arbejdere, deres Kvinder
og Børn, uden Overtøj i Kulden. Rigtignok skinner
Solen, saa Kulden lidet føles, og Luften er stille,
gennemsigtig for Øjet, renere og tørrere end anden
Luft, derfor velgørende for Lungen.
Davos er de Brystsyges Kursted, og i Øjeblikket
opholder tre Tusind Brystsyge sig der, en hel
lille Befolkning, ganske saa talrig som den af de
Indfødte. Straks man ankommer, ser man Patienterne
ligge udstrakte paa deres Leje i fri Luft paa
Hotellernes Svalegange med en Bog eller et Blad i
Haanden. I Sanatorierne lukkes Vinduerne aldrig helt
hverken Nat eller Dag.
Med Undtagelse af Læger og Sportsmænd er der i Davos
næsten Ingen, som ikke opholder sig der for Helbredets
Skyld. Intet Opholdssted i Evropa betragtes som saa
sundt for Tuberkuløse, og fra alle Verdens Lande
strømmer derfor de Angrebne sammen her. Mange bedres
hurtigt; mange helbredes helt; andre er tvungne
til at blive her paa ubestemt Tid, i Fald Forsøg
paa at skifte Opholdssted er mislykkede for dem,
og Saadanne føler det som en Plage eller en Sorg, at
de er henviste til at tilbringe Resten af deres Dage
paa et Sted, hvor de i Reglen er ude af Stand til at
fortsætte den Virksomhed, der ernærede dem, da de var
raske, og som udfyldte deres Liv. Der udspilles mangen
en stille Tragedie paa denne solbeskinnede Plads.
Omegnen er underfuldt skøn. Hvis man fra Davos
Dorf foretager en Køretur ad den langs Bjergsiden
sprængte Vej til et Sted, der hedder Wiesen, har man
et Par Timer gennem de smukkeste og mest overraskende
Alpelandskaber i broget Afveksling for Øje. Etsteds
ved Davos-Glaris er en Tunnel sprængt gennem en uhyre
Lavine, der for en Snes Aar siden styrtede ned over
Vejen, fyldte den østlige Dalside og endda steg et
be-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>