Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Frederik den Store
17
Regering, andre Suveræner, eller berømte Forfattere,
men opføre sig, som det sømmer sig en Skribent^ der
har den Ære at være Hs. Maj.’s Kammerherre og at leve
sammen med dannede Mænd.
Voltaire underskrev nødtvungent; men var ikke derfor
mindre opsat på a at føre sin Krig igennem. Hans
Akakia var allerede paa Vej til Dresden for at trykkes
dér. Og kort efter vakte den lille Bog Jubel i Berlin,
hvor Maupertuis var ilde lidt for sit Overmod, og
hvor man tog Spasmagerens Parti.
Nu blev Frederik vild af Harme. Maupertuis
skulde have Oprejsning og hans egen Myndighed ikke
mindre. De Eksemplarer, man fik fat i, blev brændte
af Bøddelen paa de forskellige Gadehjørner i Berlin,
bl. a. udenfor det Hus i Taubenstrasse, hvor Voltaire
under Karnevalet var taget ind. Denne latterlige
Brutalitet blev iværksat af Frederik Juleaften
1752, 18 Aar efter at Ludvig havde ladet Voltaires
Filosofiske Breve brænde. Kongerne var heri lige
gode.
For Frederik var Voltaire vel endnu den store
Skribent., men iøvrigt det ondskabsfuldeste Kræ,
en Abekat, som burde piskes.
Voltaire tilbagesendte Frederik sin Kammerherrenøgle,
sin Orden pour le mérite og sin Bestalling som
kgl. Pensionær og skrev ærbødigt, næsten ømt:
Je les recus avec tendresse,
je vous les rends avec douleur;
c’est ainsi qu’un amant dans son extréme ardeur
rend le portrait de så maitresse.
Men han fik samme Dag det Alt tilbage.
Vi .
Voltaire har nu kun én Tanke, at slippe bort. Men
det var meget vanskeligt; han kunde blot angive
Helbredshensyn som Bevæggrund. Thi Frederik taalte
yderst nødigt, at nogen af Kresen forlod ham. Og han
vilde ikke undvære Voltaire, kunde ikke undvære ham.
Voltaire maatte et Fjerdingaar igennem spille en hel
Syg-domskomedie, erklære sig for ude af Stand til at
forlade sit
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
