- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
29

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Voltaire og Rousseau
29

lykkede Eventyr med Frederik den Store - tog til
Schweiz under Paaskud af at søge Raad hos den berømte
Genferlæge Tronchin, i Virkelighed «for at faa sine
Klæder tørrede efter Uvejret» som han i Fortrolighed
tilstaar.

Han kjøbte Ejendommen Les Délices gennem Tronchin som
Mellemmand; thi en Katolik - saa lidt Katolik han var
- turde ikke være Grundejer i Republiken Genéve. Dér
oprettede han straks efter sin Vane et Husteater.

Kort efter sin Hjemkomst til Paris deltog Jean Jacques
i Kappestriden om en ny Pris fra Akademiet i Dijon:
Om Oprindelsen til Uligheden mellem Menneskene og om
Grundlaget for den.

Han tilegner sin Bog til Republiken Genéve og
forherliges i en lang Fortale Genfs Institutioner. Han
kan ikke forestille sig nogen bedre Forfatning; den
er dikteret af den mest ophøjede Fornuft, Øvrigheden
er den bedste i Verden, Præsterne er ærværdige
Sjælehyrder, i)dfulde Bevarere af hellige Dogmer osv.

Men Bogen, der forkynder alle Menneskers Lighed i en
paastaaet idyllisk Naturtilstand og giver Samfundet og
Kulturen Skyld for Uligheden, kunde ikke behage den
aristokratiske Regering i Genf. Conseil’et svarede
høfligt men køligt, medens Rousseau havde ventet sig
Begejstring.

I Bogen forfølger Rousseau sin paradoksale Tankegang
og naaer til den afskrækkende Sætning: Det Menneske,
som tænker, er et vanslægtet Dyr. Hvad han med denne
grimme Sætning i Grunden vilde sige var: Følelsen
er en selvstændig Magt i det aandelige Liv. Da den
rører sig forud for Fornuften, er den naturligere
end Fornuften. Den giver os vort egentlige Værd. -
Dette var omtvisteligt, men ikke forbløffende. Han
vilde forbløffe.

Voltaire, der i Bogen om Kulturen som fordærvelig
Magt havde set en Grille, studsede stærkere
ved Fortsættelsen; men Rousseau var Ven af alle
Encyclopædisterne, og som Feltherre var Manden med
det kloge Blik mod enhver Splittelse af Lejrens
Tropper. Han forstod ikke Bogens dybere Mening,
men svarede paa Bogens Tilsendelse baade artigt og
med Lune: «Jeg, har modtaget den Bog, De har skrevet
mod Menneskeslægten, og takker Dem for den. Det er
umuligt, med stærkere Farver at male Rædslerne i
dette Samfund, hvoraf vor Svaghed og Uvidenhed lover
sig saa meget Godt. Man har aldrig anvendt saa meget
Vid paa at fordumme os. Man faar ved Læsningen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free