Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Voltaire
og Rousseau
Men Voltaire gik ikke i denne Fælde, undte desuden
ikke Filosofiens Fjender det Skuespil at se to
Fritænkere løbe Storm mod hinanden. Istedetfor et
teologisk Kampskrift sendte han Rousseau en artig
Billet: hans Niece var syg; han plejede hende; han
selv var meget utilpas. Under disse Omstændigheder lod
han Metafysiken ligge. Men han forsikrede Rousseau,
at Ingen, som havde læst ham, agtede ham højere,
og at Ingen - dersom Rousseau kom til Genf – var
oplagt til at elske ham mere ømt.
Svaret til Rousseau kom først fire Aar derefter. Det
blev verdensberømt. Dets Navn er Candide.
IV
I det af Galvins Lærdomme beherskede Genf var
Skuespil og Teatre ubetinget forbudne. Endog
Marionet-Forestillinger var umulige der. Da d’Alembert
besøgte Voltaire umiddelbart før han skulde skrive
Artiklen Genf i Encyclopædien, bad Voltaire ham om
Lov til at indflette nogle Linjer om Teatret:
«Man taaler i Genf ikke Skuespil, frygter den
Pyntelyst, den Adspredthed, den Letfærdighed, de
formentlig medfører. Imidlertid kunde man jo give
strenge Love derimod, og Teaterforestillinger vilde
uddanne Borgernes Smag og give dem den Finfølelse,
som ellers vanskeligt erhverves.>
Datidens Indvendinger mod Skuespil er os saa fremmede,
at vi smiler af dem: De fremmer Pyntelyst. Forsvaret
er os ikke mindre fremmed: De uddanner en Finfølelse,
som ellers vanskeligt opnaas.
Hvor de europæiske Fordomme er sejge: Efter
Shakespeares Død lukker Puritanismen alle Teatre i
England for ham. Port-Royal’s Fordømmelse af Scenens
Kunst bevæger Racine til at opgive Teatret. Mer end
hundrede Aar efter Shakespeares Tid lukker Pietismen
i Kjøbenhavn Teatret for Holberg og Calvinismen i
Genf Teatret for Voltaire.
Præsterne i Genf var i Oprør over Remærkningen i
Encyclopædien, stræbte forgæves at faa d’Alembert til
at kalde den tilbage, fik ogsaa oprindeligt Afslag
af Rousseau, da de bad ham imødegaa den.
Først da han erfor, at den skyldtes Voltaire, greb
han Lej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
