Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Græske Skikkelser i
nyere Poesi
ningen af det 18. Aarhundrede ved sin Humanitet,
og det er dybt personligt.
Charlotte von Stein var Ifigenias Model. Som
Verdensdame og Hofdame havde hun den Ynde, der har
alle Former i sin Magt. Hun var nødvendigvis det
unge Geni, som kom fra Frankfurt til Weimar, meget
overlegen i Værdighed og Selvbeherskelse. Goethe
følte sig da efter Bruddet med sin Frankfurter
Forlovede urolig og forpint. Hist sidder Friederike
og græmmer sig, dér Lili og sørger; overalt anstifter
han Ulykke. Han føler sig som jaget: Bin ich der
Unmensch nicht, der Unbehauste! siger Faust.
Han bliver Orestes, hvem Furierne forfølger." Hos
hende alene er der Fred, hos Søsteren. I Goethes Digt
til Charlotte von Stein hedder det jo:
Denn du warst in abgelebten Zeiten meine
Schwester......
Hun udjævner Alt, er Dulmerinden, hans Livs ,
Engel og Skytsaand, en højere Art Søster. Hun er ham
Sjæleådelens Præstinde, og han kaster sig for hendes
Fødder, som Orestes kaster sig for Gudindens Alter.
I Aarenes Løb smelter han ogsaa paa anden Maade
sammen med Stoffet. Han selv bliver Ifigenia. Alle
de Forhold, der trykkede ham i Weimar, Tidsspildet
med Rekrutudskrivning og Skattepaaligning,
Forsømmelsen af hans Kald, at han intet fik digtet,
bliver Trykket, som paa Øen Krim hviler paa den
tau-riske Præstinde. Kari Augusts Mangel paa fineste
Forstaaelse af hans Væsen, det bliver Kongen, der
elsker, beundrer og binder Ifigenia, denne dygtige
og voldsomme Konge, der stadig er paa Nippet til
at blive brutal. Barbarkongen, som i Granden af sit
Væsen er god, og hos hvem Finfølelse kan fremkaldes -
det er Karl August overfor Goethe. Ifigenias Længsel
mod Hjemmet:
Das Land der Griechen mit der Seele suchend
det er Goethes Længsel fra det kolde, raa Nordtyskland
til Italiens Sol.
I sin fjerde Skikkelse naaer dette Digterværk en
uhørt Sarthed i Følelse og Tone. Det har faaet et
Præg af Menneskenaturens mest forfinede Adel - det er
dybt personligt og svarer dog til hin det sluttende
18. Aarhundredes Forestilling om Antikens Højhed og
Ro, den, der udtaltes af Winckelmann, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
