Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græske Skikkelser i nyere Poesi
65
Møde. Fortvivlet som han inderst er, nærer han ingen
Frygt for Landeplagen, der har overvældet alle,
som gik imod den.
Dybt har Hofmannsthal følt, hvorledes personlig
Desperation og Følelsen af at være den Eneste, den
Udkaarne, kan smelte sammen og avle Bedrifter. Han
har ganske vraget Sfinxens gamle, barnagtige Gaade
og Løsningen af den. l en bælmørk Nat mellem vilde
Fjelde staar Oedipus Ansigt til Ansigt med Sfinxen,
og da den ser ham, kaster den sig baglænds ned i
Afgrunden; den véd forud, at Oedipus er dens Overmand,
nieo ogsaa at han dyrt vil bøde for sin Sejr.
Faa en overraskende Maade forvandles nu Oedipus’s
lidenskabeligste Fjende Kreon til hans underdanige
Tjener. Kreon har to Gange forsøgt Snigmord imod ham,
men da Sfmxen styrter, føler Kreon, at Oedipus er
mer end et Menneske. (Saaledes lover Marechal Ney
Ludvig 18. at bringe Napoleon i et Jernbur, befaler
ved Auxerre sine Soldater at fyre paa ham, men falder
i hans Arme og kæmper for ham ved Waterloo.)
Hvad Ingen før har digtet, har dernæst Hofmannsthal
anskueliggjort og gjort poetisk, Arten af den Magt,
der drager Oedipus til lokaste. Her er intet af den
Fortryllelse, der drog Chevalieren af Villiers til
Ninon de l’Enclos, Oedipus’s Begreb om høj og ædel
Kvindelighed har han dannet sig efter sin formentlige
Moders Skikkelse, Dronningen af Korinth. Hendes
uforlignelige Gang og stille Værdighed er ham
Idealet. Aldrig har den kyske og stolte Yngling rørt
nogen Kvinde, ingen af de mange unge Kvinder, der i
hans Hjemstavn ublufærdigt tilbød sig til ham.
Da han første Gang ser lokaste i hendes høje Skønhed,
udbryder han: Hvem er den Kvinde? og hun: hvem er
den Yngling? Da han af hendes Mund erfarer, at hun
er som Diademet og Sværdet Sejrherrens Ejendom: hvem
der frelser Staden, griber dem begge, da føler han,
at han er den* Uimodstaaelige. Det er ham, som var
han Jordens Hersker, ingen Stjerne kan falde uden
hans Vilje. Hans Fader og Moder er døde og sover sødt
i deres Grave. Han kan da ikke rammes af Oraklets
Spaadom. Hans Kræfter stiger i ham som Vandet i et
Vandspring. Og da han har fældet Sfinxen og Folket
strømmer til og lokaste nærmer sig og Solen staar op,
udbryder hun : Det er mig som maatte jeg i dine Arme
blive dødsens. Og
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
.">
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
