Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Jeanne
d’Arc
en Tale af Maria til hendes Søn med Bøn for
Franskmændene, Kristi Svartale til Moderen, og
endelig Marias Svar til Karl den Store. Først
derefter begynder Handlingen, idet paa Marias Bud
en Engel flyver til Jeanne, meddeler hende Karl VH’s
ulykkelige Stilling og opfordrer hende til ved sine
Gerninger at forskaffe sin hidtil uadelige Slægt Adel
og Værdighed, Jomfruen gør overfor dette Budskab sin
Ungdom og sit Køn gældende; men Englen aabenbarer
sig paany og udtaler, at Gud kan indgyde en Kvinde
Mandsmod og lade hende vinde Krigsry.
Navnene tager sig undertiden paa Latin ret snurrige
ud, Troyes bliver Trecas, Beauvais Beluosia, Sir
Walter Hungersford bliver Hongreffortus; og den
hele Fremstilling er gennemsyret med Mindelser fra
Oldtiden; Valeran taler ikke om Jeanne uden at drage
en Række Paralleler til hende fra Rom og Grækenland;
Himlen kaldes Olympus. Ja saa opfyldt er Digteren
af klassisk Kultur, at mens han- hverken beskriver
Heltindens Ydre eller noget af de Steder, hvor hun
færdes, lader han Franskmændene efter en heldigt
bestaaet Træfning bringe formelige Ofre som Oldtidens
hedenske Folk:
Lacta pios edunt gemitos præcordia, fracto Thure
litant omnes, dilucent ignibus aræ Et superis dignas
impendit victima grates.
Karl den Store, der betragtes som Karl VIFs Stamfader,
forekommer paany, da Karl er bleven kronet i Reims,
og holder en smuk Formaningstale til ham om Kongernes
Pligter, der øjensynlig har ligget den humanistiske
Digter stærkt paa Hjerte. Blandt Formaningerne er
den til Agnes Sorel’s Elsker humoristisk virkende om
ægteskabelig Troskab:
Non aliis miscere thoris, hane odit Olympus Nequitiem;
gremio contentus conjugis esto!
l Varanne har vi en for Jeanne oprigtigt begejstret
Humanist.*) For Reformationstidens Huguenotter, der
havde ryddet Himlen for de Helgener og Helgeninder,
hvis Stemmer Jeanne havde troet at høre, stod hun
som en katolsk Afgudsdyrkerske.
I England bemægtiger Digtekunsten sig hende under
Elisabeth. Vi har den ældste britiske Skildring af
hende omtrent fra 1590
’) Smlgn. Ludwig Geiger: Dichter und Frauen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
