Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne d’Arc
93
Barn. Men hun udrettede mere end nogen anden,
fordi hun var en genial Natur og mere højsindet
end nogen. Alle de andre i Datiden lededes af
Egenkærlighed. Hun derimod tænkte kun paa sin Sag,
sikrede sig aldrig selv nogen Udvej, havde paa
Forhaand indviet sig til Offer.
Hendes skære Kvindelighed viser sig i Arten af
hendes Kærlighed til Landsmænd. Saa hun fransk
Blod flyde, var det hende, som Haarene rejste sig
paa hendes Hoved. Hendes Ærekærhed ytrer sig ikke
mindre rent. Da Englænderne havde indvilliget i
en hæderlig Kapitulation ved Troyes, tog de som
noget selvfølgeligt deres franske Faoger med sig,
dengang de drog bort, og Ingen stødtes derved eller
skred ind for at hindre det. Jeanne alene rørtes
af Fangernes Skrig og Klager. Hun satte igennem,
at Kongen forlangte dem frigivne.
Man havde udstafferet hende som en Engel paa et
Vaaben-skjold. Man havde givet hende en hvid Hest, som
de, paa hvilke Herolderne red og Englene afmaltes. Hun
havde noget Engleligt i sit Væsen, men ogsaa noget
genialt Grundmenneskeligt.
. Det beroede vel dels paa Overtro, men ogsaa
paa klog Taktik, at hun var saa ivrig for at føre
Karl til Reims. Naar derimod Erkebispen i Reims
understøttede hende i denne hendes Plan, saa var det
af bare Egennytte. Den skaffede ham Magt og Rigdom
tilbage. Naar den en lang Tid indflydelsesrige
Broder Richard betragtede Salvning og Kroning som
ligegyldige, saa beroede det paa, at han troede
Verdens Ende nær. Jeanne skulde oprette Jesu Kristi
Kongedømme i de franske Liljers Land og saa føre det
kristne Folk til den hellige Grav. Var den erobret,
kunde Enden komme.
Og saa stor var Vankundigheden, at da det lykkedes
Jeanne at føre sit Foretagende til Sejr og overvære
le Sacre, saa var det i Befolkningens Øjne ikke en
svagelig og lidet fyrstelig, saakaldt ægte Prins,
som blev hyldet. Nej salvet blev Charles af Frankrig,
udsprungen -af den kongelige Æt, som stammede ned
fra Priamus af Troja, det store.
X
>
l en Tidsalder, hvor der var saare liden
personlig Originalitet og hvor Intet var mere
ringeagtet end særegne Meninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>