- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
96

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Maria Stuart og Bothwell - I. Dronning Mary

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MARIA STUART OG BOTHWELL I. Dronning Mary.

Den store Læseverden kender kun af digteriske
Fremstillinger Maria Stuart og hendes
Historie. Schillers Maria Stuart har behersket
flere Slægtled i Evropa, Bjørnstjerne Bjørnsons har
sysselsat to Slægtled i Norden, Swinburnes et Slægtled
i de engelsktalende Lande. Af disse Digtere er den
engelske kommet den historiske Skikkelse nærmest,
om han end i sin Chastelard mishandler hende; hans
Maria Stuart er imidlertid næsten ikke kendt i
Skandinavien.

Blandt nordiske Historikere har Fr. Schiern i sit
store Arbejde om Bothwell givet sig af med den skotske
Dronnings Liv og Levned paa det afgørende Tidspunkt
af hendes Historie, og Gustav Storm har skrevet en
samvittighedsfuld Bog om hende med morsomme Billeder.

Begge disse historiske Forsøg giver dog, ligesom
Bjørnsons Drama, en højst urigtig Forestilling om den
skotske Dronnings Væsen, fordi de alle gaar ud fra,
at den Række Breve, der meddeler det klareste Billede
af Marias Personlighed, er forfalsket.

Det er ingen Overdrivelse, at Fru Mathilda Malling
i psykologisk Sans overtræffer samtlige nordiske
Historikere og Digtere, der har tumlet med dette
Stof. Efter et øjensynligt meget omhyggeligt Studium
af Tidsalderen og Hovedpersonerne har hun malt
Maria Stuart saaledes, at den ydre Personlighed og
Karaktertrækkene hos hende former sig til et levende
og anskueligt Hele.

Mary, queen o f Scots, var høj, kraftigt bygget,
med fint, blegt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free