Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Maria Stuart og Bothwell - I. Dronning Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Maria Stuart
og Bothwell
taler da for Ægteskab med Lord Darnley, og Maria
forelsker sig, om end hverken dybt eller langvarigt,
i hans kønne Skikkelse, saa hun derover en kort Tid
glemmer den flove og raa Sjæl, der spejler sig i den
Nittenaariges udtryksløse Ansigt.
Hans Dumhed og Lavhed, hans Delagtighed i Mordet
paa Rizzio faar hendes Kærlighed til at afløses af
Had og Foragt. Naar hun efter Mordet hykler blidere
Følelser for ham, er det Nødværge mod Lorderne,
da hun i Øjeblikket er uden Støtte.
Men straks derefter træder Bothwell ind i hendes
Eksistens. Han var allerede med paa Skibet, der førte
Maria fra Frankrig til Skotland. Han har tidligt
moret hende; franskdannet, belæst og drøjt vittig som
han er. Efter Bruddet med Darnley vokser og vokser
han for hende. Han bemægtiger sig hende fra først af
rent legemligt ved en Overrumpling; men denne vækker
saa lidet hendes Afsky, at hun snart er dødeligt
forelsket, ydmygt forelsket - for første og eneste
Gang i sit Liv - i den bredskuldrede, rødhaarede,
haardhændede "Skotte, der bliver hende «mere end
Frankrig, England og Skotland tilsammen». Med al
hendes katolske Religiøsitet holder hverken hans
eller hendes Ægteskab hende noget Øjeblik tilbage
eller fremkalder nogen Anger over det Favntag, som
bliver hende Alt.
Hvad der har tiltalt Fru Malling og vundet hende
for Maria Stuart, er det Oprigtige og Trofaste hos
Dronningen, hendes Væsens Varme. Fru Malling antyder
i Bogens Slutning, at hun har givet Maria hele sin
Sjæl. Man føler det paa Overbærenheden. Maria kunde
ikke hykle, siger hun, gjorde det kun i yderste
Nødstilfælde. - Hun var imidlertid desværre ikke
. sjældent i Nød. - Hun løj saare ugerne - det skriver
Maria selv – hun gjorde det ikke desmindre udmærket.
Fru Malling stiller med Føje Marias Dyder overfor
Elisabeths Laster. Maria sanddru, lidenskabelig,
impulsiv, ledet af det første Indtryk, hensynsløs,
dumdristig indtil Dumhed - Elisabeth ube slutsom,
løgnagtig, forfængelig, hjerteløs. Men Fru Malling
hævder samtidigt med Rette, at Elisabeth var som skabt
til Englands Dronning, medens Maria ikke i mindste
Maade duede til at være Skotlands, at Elisabeth
overhovedet var skabt til Regentinde og aldrig tillod
sine Kærlighedsforbindelser at indvirke paa hendes
Politik, medens Maria satte sit eget og sin Stats
Velfærd paa Spil, da hun elskede, og saa ofrede sin
Elskov hvert et Hensyn. At Maria var den indtagende
af de to, er hævet over al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
