- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
104

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Maria Stuart og Bothwell - II. Bothwell

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Maria Stuart og
Bothwell

vi Danske behøvede ikke at have været dem,
der her giorde Tjeneste som nogle skotske Lorders
Fangevogtere og Bødler.

Arme Bothwell, at tænke sig: hans Flugt fra
Shetlandsøerne skulde forslaa ham til Norge! Havde
han kunnet undkomme til Frankrig, saa havde han levet
der fri og hædret. Fru Malling slipper hans Historie
før hans Ankomst til Norden. Men er det ikke vemodigt
at følge det Pedanteri, det grusomme og hykkelske
Pedanteri, hvormed Bothwell behandles fra den Stund,
han sætter Foden paa Kongen af Danmarks Grund, eller
blot befinder sig i «Hans Majestæts Have og Strømme*.

Hvor er han led, den hæderlige Christen Aalborg,
Kaptejn paa Krigsskibet Bjørnen, der i Karmsund
forlanger at se Both-wells Skibspapirer og som under
løgnagtige Paafund - at ville give Proviant og deslige
- narrer hans Mandskab over paa andre Skibe. Hvad
nytter det, Bothwell svarer, at Dronningen, som skulde
udstede slige Papirer, holdes fængslet af Oprørere! Og
hvad nytter det ham, at han sidenhen atter udspurgt
om sit Lejdebrev eller Søbrev af den Kommission paa
fireogtyve Mand, der nedsættes i Bergen, «svarer
foragteligen og spurgte af os, hvo han da skulde
tage Besked eller Brev af, efterdi han selv var den
ypperste Regenter i Landet»l Hvad nytter det ham
siden, at han over for den Mord-Anklage, Lorderne
retter mod ham fra Skotland, med Sandhed hævder, at
for den Anklage er han bleven enstemmigt frikendt af
Skotlands Parlament!

Man sejler med ham til Kjøbenhavn, man berøver
ham hans Mænd, der finder en forsmædelig Død i
Skotland. Og nu tager Rigets Hofmester Peder Oxe sig
af ham over for Frederik den Anden, der er fraværende
i Jylland, og hvis første Indskydelse er at lade
«den skotske Konge» roligt afvente hans Tilbagekomst
paa Kjøbenhavns Slot. Ministrene lærer snart Kongen,
at større Forsigtighed og kraftigere Forholdsregler
er paa sin Plads over for denne ualmindelige Gæst.

Havde ikke den franske Gesandt i Kjøbenhavn, Charles
Dancay, Maria af Guises og hendes Datter, Maria
Stuarts højtbetroede Ven, energisk protesteret imod
Bothwells Udlevering til hans hadefulde Fjender,
saa havde Danmark udleveret ham. Nu turde man
det ikke. Man klarede sig da overfor Frankrigs og
Skotlands modsatte Krav og dobbelte Pres ved den usle
Udvej, at holde Bothwell først i nogenlunde sømmeligt
Statsfængsel paa Malmøhus fra Januar 1568 til Juni
1573, derefter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free