Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Shakespeare - II. Forbrydertyper hos Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Shakespeare
uhistorisk. Der er paa tilsvarende Maade noget
uhistorisk ved den Ros, som i det ny Skrift bilver
Shakespeare til Del.
Begrebet Forbryder, som Hr. Goll anvender det, det
er et moderne Begreb. Var Hakon Jarl Forbryder? Var
Wilhelm Tell Forbryder? Forbryderen er for Hr. Goll
den antisociale, Samfundsfjenden. Han tager
intet Hensyn til, at for Shakespeare eksisterer
Ordet Samfund ikke, derfor i Grunden heller ikke
Begrebet. Soclety tages hos den engelske Digter kun
i Betydning af Kompagniskab, Selskab. Han kender
Monarkier og Republiker, ikke Samfund.
Hans Dramer foregaar tilmed oftest i fjerne, saakaldt
heroiske Tider, hvor det Heles Vel og Ve afhænger af
Enkeltmands Værd, hvor Retstilstanden f. Eks. ikke
er ordnet som i en moderne Politistat, men beror paa
en Konges Retsind eller Uretfærdighed.
Saaledes i Macbeth. Meget fint og rigtigt har Hr. Goll
indset, at Lady Macbeths Forbrydelse har sin Rod i
hendes Lidenskab for at se sin Ægtemand løftet og
hædret, altsaa for saa vidt i Familie-Instinktet,
der hyppigt er stærkt hos Kvinden. Men det skurrer,
naar han i Modsætning dertil taler om Macbeths socialt
tænkende Jeg eller siger, at denne som Manden gør
«ser socialt paa Forholdene», frygter «den sociale
Gengældelse* og «godt véd, at man ikke ustraffet fører
Familiefejden midt ind i det fredelige Samfund*.
Det fredelige Samfund paa Macbeths Tid! Hvad var
Samfundet da overhovedet andet end en Skueplads for
Familiefejder?
Ifald en troende Forfatter havde skrevet, at Macbeth
i Grunden ser religiøst paa Forholdene, véd, at man
ikke ustraffet lægger Haand paa Herrens Salvede,
frygter den himmelske Gengældelse og erfarer, at
de uretfærdigt Dræbtes Aander rejser sig fra deres
Grave og kræver Hævn, vilde han være fuldt saa nær
saavel ved Shakespeares og hans Tidsalders Mening
som ved dens Sprogbrug. Naar det derimod her i
Bogen siges, at Lady Macbeth «knuses af de sociale
Magters Spil udenfor hende selv eller at Macbeth
bevidst kun er et Udyr, som det er ^Samfundets Ret
og Pligt at slaa ned», saa virker disse Ord underligt
tidsstridigt. Lady Macbeth oprives indenfra, og ikke
Samfundet, men den lyse Helt og Hævner slaar Macbeth
ned og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
