Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK IBSEI
(1906)
I
Det er I Regien en Forbandelse for den Skrivende,
ikke at tilhøre et Verdenssprog. Det er lettere for en
Aand af tredie Rang at naa almindelig Anerkendelse,
ifald han har et udbredt Sprog til sin Raadighed,
end for en Aand af første Rang, der skal gøre sig
gældende i Oversættelser.
For det Første gaar det Fineste og Bedste hos ham som
Kunstner tabt i Oversættelsen, og det ikke blot naar
han har skrevet paa Vers.
Dernæst viser det sig, naar han oversættes, at han
jævnligt appellerer til en Kres af Kundskaber og
Erfaringer, der er gængse i det Samfund, han tilhører,
og som er det store Verdenssamfund fremmed. Hans
Arbejde passer ind i den Bevidsthedstilstand,
i hvilken han er opvokset og for hvilken han har
skrevet, og stemmer ikke med en helt forskellig.
Naar Henrik Ibsen har overvundet denne Vanskelighed,
beror det først og fremmest paa, at hans moderne
Skuespil er skrevne i Prosa, med korte, faste
Repliker, lette at oversætte. Der gik da ikke alt
for meget tabt.
Dernæst beror det paa, at han, alt som han udviklede
sig, mere og mere ophørte at skrive blot for Norden,
men arbejdede med et Verdenspublikum for Øje. (Han
brød sig mindre om den ydre Sandsynlighed, bragte
f. Eks. Borgen Rosmersholm paa Scenen, skønt der ikke
findes Saadanne Borge i Norge).
Det beror endelig paa, at han har sat Tidsskel i sin
Kunstart. De højest ansete tyske Dramatikere før ham,
som Friedrich Hebbel, kom til at tage sig ud som
blotte Forløbere for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
