Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Henrik
Ibsen
at udføre den. Hans Ungdomsdigte, især et med Titlen
I Billedgalleriet røber, at han har tømt Tvivlens
bitre Kalk.
Hans Tro paa sig selv er tilkæmpet, er blevet opnaaet
ved Fordybelse i hans eget Jeg, som hans Anlæg
overhovedet gennem Ensomhed har uddybet sig til Geni.
Omgivelsernes Kulde og Ligegyldighed hjalp ham til
Selvtillid.
Naar han i en Avis læste om sig: «Hr. Ibsen er et
stort Nuh, i en anden: <Ibsen har ikke hvad man
kalder Genialitet; han er et Talent af teknisk og
artistisk Art» - saa reagerede hans Selvfølelse,
og han fornam sig baaret af Bevidstheden om, at høre
til de Udkaarne, ogsaa han.
Men nu havde han Lejlighed til i nærmeste Nærhed at
iagttage en Personlighed, paa hvem Ingen tvivlede,
og som uden selv at nære nogen Tvivl gik fra Sejr til
Sejr, mens han formelig strømmede over af umiddelbar
Selvtillid.
III
Saaledes gik det til, at Ibsen i en Saga, som skildrer
Norge i den første Halvdel af det 13. Aarhundrede,
fandt et Stof, der syntes ham at frembyde historiske
Skikkelser, som han behøvede dem til Fremstilling
af den Kontrast, der sysselsatte ham. Han skrev
Kongsemnerne. Haakon blev det umiddelbare Geni,
Skule den geniale Grubler, og Ibsens Fantasi lod
ham fremdrage Alt hvad der gør Skule interessant,
interessantere end Haakon.
Selv efterat Skule har ladet sig udraabe til Konge,
tvivler han paa sit Kald dertil. Han spørger Skjalden,
hvilke Gaver han behøver for at være Konge, og da
denne afviser Spørgsmaalet med, at han jo er det,
spørger han ham paany, om han vel til enhver Tid er
sikker paa at være Digter.
Med andre Ord, det er Tvivlen om Digterkaldet,
der her oplyses ved Tvivlen om Kaldet til Konge,
ikke omvendt,
Anderledes og slemmere bliver Bjørnson benyttet
som Model i De Unges Forbund. Dér har den fæle
Frasemager og Stræber Steensgaard nogle Træk af hans
Fysiognomi. Bifald beruser ham. Man fandt dengang en
Satire over den ungdommelige Bjørnson i den Ytring:
«Vær trofast og sand! Jeg skal være det - Ja, er det
ikke en usigelig Lykke, saaledes at kunne rive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
