Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander L. Kielland
149
hun niere end et Øjeblik betvivlede, at det var hans
Alvor med Harmen og Angrebene. Glad var han ikke i
anden Forstand end den, at han var sund, ingenlunde
i den, at han var tilfreds.
Han havde allerede da skrevet Novelletten Visne Blade
om et engelsk Maleri: To Elskende, der er blevne lidt
uenige. De sidder i et aabent Lysthus. Visne Blade
falder omkring dem. Hun ser ud som var hun ifærd med
at miste noget.
Tvivl ikke om Kærligheden! udbryder han ivrigt. Dog
hun har tænkt paa, at selve denne almægtige Kærlighed
ender som en Blomst om Efteraaret.
Visne Blade! siger hun roligt, og idet hun rejser sig,
spreder hun med Foden de smukke Blade, Vinden har
sanket, saa den faar travlt med at ordne dem paany
til en lille Gravhøj. - Saa slutter Digteren: «0g
i Tidens Løb kommer vi alle - hver efter sin Tur -
for at sætte os paa en Stol i Haven og stirre paa en
lille Gravhøj af visne Blade.»
Kielland begynder som en Erfaren og Misfornøjet, og
den Titel, Garman å: Worse oprindeligt skulde have,
var De Misfornøjede. Den afløstes af Garman & Kruse,
og den eneste unge Mand, der i Bogen fører sin Krig
igennem, hed først Lars Kruse. Men da Drachmann,
mens Bogen var under Udarbejdelse, udgav sit bekendte
Skrift med netop dette Navn paa Titelbladet, maatte
Romanen endnu engang skifte Titel, kom til at bære
det Firmamærke, den har gjort berømt, og den mandlige
Hovedperson omdøbtes til Jacob Worse.
Naar Kielland opfattede sig selv som en Misfornøjet,
saa var det fordi han følte sig som staaende i
Opposition. Og det havde han i Grunden følt paa
ubestemtere Maade næsten lige fra han i Aaret 1867
blev Student. Han gik allerede da sine egne Veje,
lagde, halvt som Rigmandssøn, halvt som fornem Natur,
Ligegyldighed for Dagen med Hensyn til det meget, som
vakte Kameraternes Begejstring, saaledes en Udvandring
af en Del Skuespillere fra Kristiania Teater til et
andet i Møllegade under Bjørnsons Ledelse, og andre
nationale Kamphandlinger.
Han syntes blaseret, men Blasertheden viste sig
mest i at han ikke led Kameraternes Kontrol. Meget
betegnende, han pakkede - som en Samtidig forleden
oplyste i Verdens Gang - de Bøger, han laante fra
Universitetsbiblioteket, ind, naar han gik med dem
paa Gaden. Men, siger Forfatteren, vi vidste jo,
at det var Dickens, Heine, Søren Kierkegaard, særlig
den sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
