Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Alexander
L. Kielland
der skulde Mod til, i Norge at bekæmpe den store
Bøjgen, der laa over os alle, og som man aldrig fik
Ram paa.
I vore Dage hvor man er bleven mættet til Halsen med
Forklaringer om at Digterens Sag, det er Skildring,
ikke Kamp; han skal fremstille Livet, ikke drøfte
Ideer - vil disse Udtalelser rimeligvis tages som
Vidnesbyrd om, at Kielland ikke inderst inde var
Digter. Med Urette: Intet Minut har han villet andet
end skildre Livet, men hvad der drev ham til Digtning
var Indignationen, den som jo allerede efter Oldtidens
Mening skabte Versene.
Det lille trykkende Samfund, hvoraf han var omgivet,
kunde han ikke undvære; thi som faa Andre var
han knyttet til den lille norske Kystby og især
til den storladne, vilde Natur i dens Nærhed,
Jæderen med dens Præg af Dantes Helvede.- Dette
lille Samfund var jo imidlertid kun en Miniatyr af
det hele norske, over hvilket to Magter rugede: den
ortodokse Kirkevælde og Embedsmandsvælden. Kirkevælden
medførte forstokket Indskrænkethed og blomstrende
Hykleri. Embedsmandsvælden medførte Kløften mellem
Stænderne - Overklassen mod Bonde og Fisker, denne
Underklasse, der var som de undertrykte Nationer,
der aldrig faar Ret - og den medførte den standende
politiske Strid, det endnu stadigt herskende Højres
mod det Venstre, der under Sverdrups Ledelse langsomt
men sikkert kæmpede sig i Vejret.
Hvor dybt Kielland har følt Kløften mellem Stænderne
og den Uret, der gøres Menigmand, derom er alle hans
Bøger Vidnesbyrd. Man mindes Modsætningen mellem
Konsulens og Mariannes Begravelse i Garman & Worse
og hele Bogen Arbejdsfolk med den simple Fiskers
frugtesløse Klage, der forsvinder i Departementets
Kaos og aldrig bliver læst, endsige paaagtet. Man
lægge ogsaa Mærke til, med hvilken Energi han stempler
Fordommen, der forbyder Madeleine at gifte sig med
Fiskerknøsen, Venteper, og den tilsvarende Fordom,
der afspærrer Dr. Benne-chen fra Fiskerdatteren
Kristine og prisgiver hende til Undergang i en syg
og samvittighedsløs Oldings Arme.
Uden at tage politisk Parti greb Kielland som
Forfatter med et mægtigt Tag det norske Venstre
under Armene og hjalp det op, idet han bragte det
Intelligensens Understøttelse, og ved sit Vid og sin
Aandsoverlegenhed gav det Ret. Det gamle Embeds-parti
havde i Norge, som i Danmark, svigtet Intelligensen
og ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
