Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Alexander
L. Kielland
- Han mener naivt, at han kun har klædt
en Tanke paa; i Virkeligheden er han bleven
oversvømmet af sine Erindringsbilleder og sine
Fantasier. Tænk i den første Bog paa den
næsten for følsomme, men ganske tendensfrie Skildring
af de to gamle Brødre i Vinkælderen! Og tænk
paa den poetisk-sym-bolske Slutningsreplik.
Præsten Martens har holdt sin Præken-tale i
Ventepers Hus, der er bygget af Vragtømmer fra en
fransk Brig, og har endt med Ordene: «Der leves
her et helt Liv paa lutter Vragstumper.» Med en
sidste Levning af sin gamle Trods siger da Madeleine:
Saaledes lever vi alle!
Det er Kiellands Alvor og Melankoli i et eneste
Billed.
Han brugte en Dag i et Brev den træffende Lignelse,
at Ideen stod for ham som et Baal hvorfra Lys faldt
over Bogens Skikkelser. Nogle blev fuldtbelyste,
andre blot halvvejs, andre stod mest i Mørke.
Eller nøjere: Han skrev (1884): «Da jeg begyndte som
Forfatter, var jeg saa absolut gal paa Alting, at
jeg bare behøvede at rette mit Øje paa et begrænset
Felt, saa myldrede det strax med Folk, som vilde
fortælle. Nu da jeg har faret over adskillige Felter
af mit Lands Samfundsliv og udøst mig, nu er der ikke
længer saadant Mylder af fortællelystne Stemmer. Det
kommer vel af, at jeg mindre interesserer mig for
det enkelte Menneske som saadant, end for Menneskene
i Forhold til hinanden og til en eller anden Last
eller Daarskab. [Det klinger rent Holbergsk.] Jeg
tænder ligesom et Baai i Midten, hvor jeg vil brænde
et eller andet Samfundsonde, og rundt derom grupperer
sig [ikke: grupperer jeg] en Flok Personer, over
hvilke Baalets Lys falder stærkere eller svagere,
men altid kun Belysning fra Baalet; derfor bliver
mine Figurer ensidigt belyste eller
- som man siger - overfladisk. Det er nu engang
min Maade og derfor kan du vel vide - finder jeg den
udmærket.»
Og han kritiserede Bjørnsons Manér, i de store Romaner
at nedpakke en Mængde fortræffelige og velmente Ting,
der ikke kom Hovedsagen ved.
Guy de Maupassant brugte engang i en Samtale
det Udtryk, at han helst opløste Psykologien i
Handling. Han gav ikke vidtløftige Beskrivelser af
Sjælstilstande, men lod os ved selve Fortællemaaden
glimtvis faa Indblik i et Sjæleliv.
Det passer paa Kielland.
Er hans Bøger end i visse Maader altfor
klare, rummer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
