Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Alexander
L. Kielland
fortræffeligt med Forstandsgaver for at kunne bruge
dem til Talerør for sine egne Anskuelser, det ses
bedst af de helt ten-densfri blandt hans Bøger,
som har Kvinder af samme Art. Den kloge og dejlige
Frøken Svendsen i Tre Par, et af Kiellands vittigste
og letteste Arbejder, tumler Mændene, som hun vil,
siger bestandig det forløsende Ord og forfølger dog
intet andet Formaal end det simple al blive gift.
IV
Kun Eksempler kan give en Forestilling om selve
Fortælle-maadens Fynd og Vid i de Kiellandske Bøger.
Efter Fallitten i Fortuna gaar den gamle kloge Hykler
Professor Løvdahl i Kirke:
«Med Hatten i Haanden, det hvide Hoved lidt til Siden
og et Smil, der bad alle om Forladelse, saaledes
gik Carsten Løvdahl ved Fru Glaras Side. Hun holdt
ham under den venstre Arm; men med den højre Haand
støttede han sig til Betlerstaven - alle kande se den,
den var af brunt Rør med Elfen-benshaandtag.»
Atter her. som ved Barnet og Badevandet, virker
Kielland ved at forny Talemaaden, tage den
bogstaveligt, anskueligt, og derved humoristisk.
Endnu langt finere er Fortællerstilen i Gift, hvor
Fru Wenche paa Byggepladsen faar Øje paa Ingeniøren
Mordtmann.
«Hun opdagede ham allerede paa lang Afstand. Han
stod___
paa en svær hugget Granitblok; i den ene Haand holdt
han eo Rulle Tegninger, med den anden pegede han,
medens han kommanderede Arbejderne.....Den graa
Sommerdragt sad stramt
om hans slanke Figur . . . [Her følger Beskrivelse af
hans Hat, hans Bukser og hans Sko.] Man kunde ikke
tænke sig Arbejdet i en elegantere Form, og som han
stod der paa det solide Fodstykke, saa intelligent
og overlegen med sin Rulle Tegninger i Haanden, saa
han ganske ud som en Ingeniør nutildags bør se ud.»
Saa fortsættes der: «Da han anden Gang saa hen paa
hende, sprang han ned af Stenen; thi da han første
Gang opdagede hende øverst paa Bakken, var han
sprunget op paa Stenen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
