Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Algernon Charles Swinburne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Algernon Charles
Swinburne
hvori han saares dødeligt. Det er i Slutningen af den
næstsidste Sang The last pilgrimage. Da det første
blege Daggry vækker Tristram, hører han de vaagnende
Bølgers Kalden. Østenvinden har taget Vandene i
sine brede Vinger, hvirvler dem mod hverandre og
skyller med en lystig Blæst fra Morgenens Hjerte
Søen ind mod Land. Da springer Tristram op saa fyrig
som en Dreng, der hører Vindens Tuden og Vandenes
Brusen, og sød stærk Glæde fylder hans Lemmer med
Kraft. Han fornemmer Vandenes Fart og Lugt og hører
den stigende Dags Sang, ledsaget af Harper og Horn
i Luften. Han kaster sine KlædéY og ligner selve
Achilles, Havgudindens Søn, med de hurtige Fødder og
den skønne Skikkelse, som han staar der nøgen. Saa
springer han i Havet og presser med forelskede Arme
Bølgens brede Bryst mod sit og føler paa sine Læber
Bølgelæbernes skarpe, friske Kys. Og alt Livet i
ham som alt Havets Liv synes ham at stræbe opad
mod Solen. - Med underfuld Ekstase er Tristrams
Henrykkelse skildret og det solbeskinnede Havs Vuggen
af den unge dødsdømte Halvgud.
Swinburne har altid følt sig forynget og fornyet,
saa tidt han er vendt tilbage til Naturen, til
Ærefrygten for Solen og Glæden ved Havet. Han elsker i
Naturen Kraft og Storhed, i den som i Menneskeverdenen
Livsenergien, og han har forsøgt at samle alle Havets
Røster i sin Sang.
Havet er Natursymbolet paa Frihed og desuden
Natursymbolet paa England, hans eget Land, som
han har omfattet med stedse heftigere Stolthed,
alt som Aarene gik. For hans digteriske Sind stod
altid Oldtidens Grækere og Nutidens Englændere som
Havets Sønner og Frihedens Stridsmænd. Atter og atter
jævnfører han Athens Kamp mod Xerxes’s Flaade og
Englands Kamp mod den store Armada, og lader Englands
Søhelte nedstamme fra Grækenlands. Saaledes i Athens
(i Samlingen Tristram o f Lyonessé).
Det hedder i denne Ode:
Sons of Athens born in spirit and truth åre all born
free men Most of all, we, nurtured where the north
wind holds his reign: Children all we sea-folk of
the Salaminian scamen. Sons of them that beat back
Persia they that beat back Spain.
De, for hvem Shakespeare skrev, var som frie Mænd
Sønner af dem for hvem Æschylos sang. Britannia
kaldes her:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
