Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - III. Clemenceau og Bismarck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
221
dechiffrere og chiffrere Depecher. Han betroede ikke
vigtige Breve til Posten, men lod dem bringe fra
Paris af en ung Kabinetschef, som blev til Middag
og til næste Dags Frokost og saa tog tilbage med
Svar. Desuden tilkaldte han den franske Minister
i Marokko, Hr. Regnauit, og Chefen for det franske
Sikkerhedsvæsen, Hr. Hennion, der paa samme Maade
deltog i to af hans Maaltider, før de tog bort.
Det var selvfølgelig hans bestemte Hensigt, at hans
tre Ugers Fraværelse fra Paris ikke skulde gøre
Ledelsen noget Afbræk. Den kom alligevel til at faa
nogen Betydning. Det var Clemenceaus Vilje at undgaa
krigerske Forviklinger i Marokko, og han havde givet
sine Ordrer derom. Hvor sikkert han haabede at undgaa
dem, viser følgende lille Træk:
En Morgen sagde jeg til ham før Frokosten: Var der
noget Nyt inat? Jeg hørte Telegrafisten vække Dem
Kl. 2. - «Aa,» svarede han smilende, «der var nogle
Meddelelser fra Marokko. Jeg sagde til Telegrafisten:
Telegrafer, at man skal skyde det Hele sønder og
sammen, og med den gode Bevidsthed at have bragt nogle
Hundrede Mennesker over i en bedre Verden, lagde jeg
mig ned paa det andet Øre og sov roligt videre.» -
Men den næste Dag sagde han med halv Stemme: «Man
har virkelig bombarderet Casablanca, man har begaaet
den Dumhed at gaa i Land med en Haandfuld Soldater
istedetfor, som jeg havde befalet, med en ordenlig
Magt; saa haanede og angreb Araberne den lille Trup:
og nu er Ulykken sket. Underligt, at Mennesker i
saa stort Tal er slaaede ihjel, blot fordi jeg har
forladt Paris et Par Uger.»
Taler Clemenceau end paa Tomandshaand nu og da om den
politiske Situation og om politiske Personligheder,
fra de to daglige Maaltider er Politiken banlyst. Da
,er hans Hovedfornøjelse den at drive al Slags Skemt
og at drille. Halvdelen af hans Konversation er et
uophørligt Drilleri.
En af hans unge Sekretærer fortalte en Dag, at han
ifjor havde sendt Courteline et Par Novelletter med
Bøn om Gennemlæsning og Dom. Han havde aldrig faaet
Svar og aldrig Novellerne tilbage. Derimod havde
han et Aarstid derefter genfundet sine Noveller
i Courtelines sidste Samling. Den Paagældende er
en paalidelig Mand, og Historien utvivlsomt gaaet
saaledes til.
Ikke desmindre sagde Clemenceau i nogle Dage til
enhver Gæst, han indbød til vort Middagsbord: «Har
De hørt, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>