Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Dreyfussagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Dreyfussagen
men hos de Vise. ikke hos de Glimrende,
men hos de Beherskede og Forbeholdne.
Glemmer man ikke dette, kan man med Tillid følge ham
i hans Værk.
Der gives ingen lærerigere Bog om, hvad Menneskeheden
er, og den giver En ikke høje Tanker om den. Man
ser et Intet, en Lap Papir, en Fejltagelse, en
Vildfarelse, en Løgn, svulme til en Skæbne; ser
denne Skæbne svulme, forværres, fortættes til en
Tragedie. Men Løgnen, som vil hævde sig, yngler,
avler nye Løgne, Falsknerier, Bedragerier uden Tal,
Farcemotiver som den tilslørede Dame. Skændsler som
Ministrenes Fortielse af det virkelige Forhold,
Rædsler som Dobbeltbøjlen om Fangens Ben. Til
sidst staar Løgnen der som et Bjerg, uvæltelig,
uigennemtrængelig. Scheurer-Kestner, Parlamentets
ædleste Mand, haanes med Skraal, naar han aabner
Munden - en skøn Belønning, at man nu efter hans
Død rejser hans Byste, hvor man som vilde Dyr brølte
imod ham - Picquart, Sandhedens Ridder, sendes til
Tunis for dér paa en udsat Post at finde Døden;
Zola, Sandhedens Talsmand, dømmes som Bagvasker, maa
rømme Landet og bliver saa upopulær, at ved hans Død
Salget af hans Bøger er gaaet ned til næsten intet,
og kort før hans Død intet Blad vil betale for at
have en Roman af ham i sin Føljeton. Og Ester-hazy,
den virkelige Forræder, kendt og afsløret som saadan,
bliver Hærens og Generalstabens Kælebarn, Parisernes
Afgud.
Saa lykkes det langsomt, langsomt, i Løbet af en halv
Snes Aar en Haandfuld behjertede og talentfulde Mænd
at bringe Sandheden for Lyset, trække den, jammerligt
mishandlet, frem af den Brønd, man havde fyldt med
Stene, mens den laa paa Bunden.
Et stort Drama er dette, og den, som ser lyst paa
Menneskelivet, vil heri ikke blot se et Vidnesbyrd
om Sandhedens Magt, men om, at Folket ikke i Længden
lader sig vildlede. Ak ja, Folket! - Folket, som jo er
den egentlige Hovedperson i det umaadelige Skuespil,
viser sig deri fra først til sidst som den bevægelige
Masse, det er, altid bearbejdet, ofte hypnotiseret -
af Kirken, af Hærledelsen, af Regeringer, Officerer
og Dommere. Man bibringer det en kraftig Fordom,
en tyk Dumhed, en kraftig Løgn, og det rejser sig
som et Hav i Vrede, truende, fraadende, stormende,
ødelæggende, løftet. I dets Lignelse Kamrene, der Aar
efter Aar applauderer Løgnen, forguder Frækheden, ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
