Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Franske Teaterforestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Teaterforestillinger
243
snart i List, snart i Herskerkraft og
grusom Politik. Nu var alle de Spillende kun
korrekte. Georges Berr, hvem vi har set her i
Kjøbenhavn med Michel Carré, stræbte redeligt som
Gringoire.
Lidet berigende, kun korrekt var Opførelsen af Richard
Wagners Ragnarok paa den store Opera.
Det eneste Drama, der foruden disse var forfattet af
en Afdød, var Henri Becque’s Parisienne paa Théåtre
Francais, hvor Hovedrollen spiltes af Madame Gzerny,
Ægtemandens Rolle af Feraudy. Stykket kunde ikke
opføres finere og mere fuldkomment; det er vittigt
og har sikkert tegnede Figurer, endog en vis Dybde
i Studiet af en afvekslingstørstig og lyvedygtig
Kvindes sensuelle Følemaade og selskabelige
Væremaade; men det er tørt og koldt. Der er gode
Iagttagelser deri - Damen varetager opmærksomt sin
Mands Interesser, mens hun stadigt tager ham ved
Næsen, thi Interesserne er Husets. Men det var baade
fordringsfuldt og bittert, at kalde denne forløjede
Taske Pariserinden. Selvfølgelig hører man ikke
sjældent i Samtale en Pariserinde nedlægge afvisende
Protest derimod. - Som Stykket for et Aarstid siden
her i Kjøbenhavn opførtes paa Norsk, kunde det bedre
have ført Titlen: Kristiania-Fifdarnen.
Et Par alvorlige moderne Skuespil, der begge
drejede sig om den unge Piges Stilling, som elsker
udenfor Ægteskabet, opførtes paa Vaudeville og paa
Renæssance-Teatret.
I Le Lys kommer Medlemmerne af en fornem Familie ud af
sig selv, fordi det opdages, at Husets yngste Datter
frit besøger en Mand, der, bunden i et ulykkeligt
Ægteskab, ikke har formaaet at frigøre sig, skønt
han ikke lever sammen med sin Hustru. Da Familien,
som fordømmer hende, kræver Forholdet opløst, og
da Broderen, som staar i Begreb med at indgaa et
Pengeparti, vil udfordre «Forføreren», vildt forbitret
som han er over, at hans ny Slægtninge paa Grund af
Søsterens formodede Forhold pønser paa at lade Partiet
gaa tilbage, optræder den ældre, ugifte Søster,
der altid har udvisket sig selv, ofret sig for de
andres Egoisme og tilsyneladende været tilfreds i sin
Stilling, som Søsterens lidenskabelige Forsvarerinde,
dem alle overlegen. Hun udtaler, hvor meget hun har
lidt, i hvilken Række af Savn hendes Liv har bestaaet;
hun skildrer Forbandelsen vedatvære gammel Jomfru;
hun angriber den strenge Faders Letfærdighed, den
moralske Broders lavtliggende Jagt paa en Medgift,
og hævder, at Søsteren har Ret og gør Ret. De to
Elskende rejser da
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
