- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
292

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frits Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292 Frits
Lange

om en ung Mand, der sidder fast i Slægttraditioner og
fordyber sig i Affattelse af Stamtavler, Slægtregistre
og Slægtkrøniker uden Forhold til Livet omkring ham,
indtil en ung, frisk Pige fører ham ind i Livets egen
Luft, og han kaster sine Stamtavler og Krøniker fra
sig. Emnet var betegnende for et Racemenneske som
ham.

Der var noget Godt og Indtagende i Skuespillet. Men
det var saare vanskeligt for en Begynder at komme
an ved det kongelige Teater, og Lange bad mig derfor
lægge et Ord ind for ham hos Hauch, der da var Censor
eller Bestyrer.

Den gamle Digter havde saa megen Tillid til min
Dømmekraft, at han paa Forhaand ganske bestemt
lovede mig Stykkets Antagelse, saasnart det blev
indleveret. Noget efter kom Lange imidlertid nedslaaet
til mig, Stykket var forkastet.

Sagen var mig først ubegribelig, da den Tanke ikke
lod sig tænke, at Carsten Hauch skulde have brudt
sit Ord. Saa blev det oplyst, at Forfatteren i
sidste Øjeblik havde givet Stykket en anden Titel,
og da Arbejdet var anonymt, havde Hauch ikke vidst,
at dette Skuespil var det, jeg saa indtrængende havde
anbefalet, og ladet andre raade for dets Skæbne.

Langes næste Stykke blev antaget, opført og gjorde
Lykke. Jeg husker ikke ret dets Titel; men det blev
udmærket spilt. Den ældre Wilhelm Wiehe var her
en erfaren Verdensmand, der vender hjem fra lange
Rejser og ved sine Fortællinger, uden at ville det,
en Aften vinder en ung Pige for sig, der er ganske
enligt og meget ilde stillet. Han har lige fortalt
om et Tilfælde, hvor for mange Aar siden en Rose
blev kastet ind ad Vinduet til ham, og nu da han
sildigt sidder ene paa sit Kammer, bliver en Rose
gennem Vinduet kastet derind. Snart derefter staar
den unge Pige i Stuen. Men den erfarne Mand viser
hende tilbage, forklarer hende, hvor letsindigt
hun handler, hvor lidet hun formaar at gennemskue,
om han fortjener hendes Tillid, hævder, at han ikke
fortjener den, og raader hende til at søge Tilflugt
hos en fjernere Slægtning.

Stykket var humant i sin Aand, men sært og stridt
af Frits Langes altid lidt barske Moral. Det vandt
dog Publikum og spiltes ikke faa Gange. Ingen erfor
Forfatterens Navn.

Efter denne lille Sejr trak Frits Lange sig tilbage
fra den dramatiske Kunst, og efterhaanden samledes
hans medicinske Studier om Sindets Sygdomme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free