Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frits Thaulow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Frits
Thaulow
dog ikke naar det antog altfor sære Former (saaledes
led han ikke Rodins underfulde Balzac, saa stor
han iøvrigt fandt ham). Men mest nød han – som en
Finsmager nyder en Ret - alt det i Kunsten, der
var godt gjort, mesterligt behandlet, udført med
Virtuositet. Han frydede sig som faa overfor det
færdige Kunstværk ved Vanskelighedernes Overvindelse.
Derfor hans indtil det Trættende gentagne Paastand,
at ingen uden den udøvende Kunstner havde Forstand
paa Kunst eller blot Begreb derom. Og han var i en
Debat aldrig lykkeligere, end naar han kunde give
sin Yndiingssætning et kraftigt Udtryk.
Han kom en Dag ind til en Ven, hvem han traf med
A. W. Schlegels samlede Digtninger for sig. «Hvor kan
du holde nd at læse alle de Vers? spurgte han. Keder
Indholdet dig virkelig ikke?>
«Jeg læser ikke Indholdet, lød Svaret; «det, som
morer mig, er at løbe Versemaalene igennem, at se,
hvordan hver enkelt Strofe er bygget. Hvordan Verset
klinger, det er for mig Hovedsagen; hvad det handler
om, er mig omtrent ligegyldigt.»
«Bravo, Bravo! raabte Frits Thaulow; det er nøjagtigt
saadan, jeg ser paa Malerier. Hvad de forestiller,
kommer mig ikke ved, det er noget for Literater. Jeg
bryder mig blot om den maleriske Skønhed.»
Endnu ti Aar derefter kunde han sige: «Jeg ser
derpaa som du paa de Vers, du véd.» (Navnet havde
han glemt).
Der fandtes ingensteds et fortællende Kunstnerhjem
som Frits Thaulows i Paris. Huset Boulevard Berthier
21 var meget mere end hyggeligt og originalt. Man
følte sig veltilpas og tryg, blot man var over
Tærskelen. Hvert Værelse blev En kært, og den lille
bitte Have og Atelieret ovenover. De to sjældne,
dygtige, storladne Mennesker, Frits og Alexandra
Thaulow, klædte hinanden som næsten aldrig et Par;
den fuldstændige og indholdsrige Harmoni, der herskede
imellem dem, meddelte sig til deres Gæster. Dette var
Huset, hvor der føltes hjerteligt, forstodes skarpt
og dømtes mildt.
Der var ingen Krog deri, hvor Spidsborgerlighed kunde
faa Rum. Man tyede dertil som til et Fristed. Jeg
véd den, som flygtede fra truende Festligheder i
Kjøbenhavn i Anledning af en Fødselsdag, der kunde
have forvandlet sig til et af hine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
