Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Hermann Sudermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Hermann
Sudermann
dersom Sudermann ikke havde forsmaaet de fleste
gængse, spændende Virkemidler; den har gode Bøgers
Egenskab, at det gør En ondt, naar den holder op.
Lilly Szepanek hedder den unge Kvinde, hvis Historie
fortælles fra hendes Barndorn til hendes andet
Bryllup, da hun staar i Slutningen af Tyverne, og
denne Historie er efter Sagens Natur mest hendes
Kærlighedslivs.
Hun starter under de ugunstigste Forhold. Hendes
Fader, en genigal og samvittighedsløs Musiker,
forsvinder fra Hjemmet under hendes Opvækst og lader
den stakkels skikkelige og enfoldige Moder alene med
sit Barn, henvist til, hvad hun selv kan fortjene,
altsaa det mindst mulige. Da Lilly bliver voksen,
faar hun Plads paa et Lejebibliotek i den lille
By hos en fordrukken Enke med to letfærdige Døtre,
hvor der vanker Prygl og Sult.
Som Skolepige har hun med Kameraterne havt sit
første Sværmeri for en ung, brystsyg Lærer,
der foredrager dem den italienske Renæssances
Kunsthistorie og smitter Pigebørnene med sin ærlige
Begejstring for Sydens Kunstskatte. Lige ansat i
Lejebiblioteket, sværmer hun for en i Nærheden boende
køn Skolediscipel, der er ved at blive Student,
og i hvem hun, saa tom og flov han er, ser en ædel
Personlighed, en sjælden Intelligens, Fremtidens
store Mand. Med stor Finhed er den spirende Filister
og Stymper tegnet i ham.
Men Lilly har udviklet sig til en Skønhed,
og en Skønhed, af sær betagende Art med store,
uskyldige Øjne, der ikke lyver, og Garnisonens
Officerer begynder at besøge Lejebiblioteket. En
ung Kavalleriløjtnant gør lidt Kur og behager;
Ulankorpsets Chef, den mægtige og kvindekære
Friherre v. Mertzbach, er bleven saa slagen af hendes
Fortrin, at han, afvist som Forfører, optræder som
Frier og fører Lilly som Baronesse til sit Gods i
Vestprøjsen. Medens den unge Løjtnants hele Være-
og Udtryks-maade er gengivet med Mesterskab, er
Oberstens maaske i noget vel grel Overensstemmelse
med Forestillingerne om en aldrende, herrisk
Vellystning. Dog skulde der en mere omspændende
Erfaring til end min for at betegne denne Skikkelse
som usandsynlig. At man vil kalde den saadan i
adelige, prøjsiske Officerskrese, er berettiget
Selvforsvar.
Læseren ser og sanser med alle Sanser
Morgenlandskaberne paa Godset og den Art Lykke,
den kuede og strengt dresserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
