Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Færøerne og den engelske Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Færøerne og den
engelske Fare
og varmest følende Mænd, Pastor A. C.
Evensen, i et nysaf-sendt Brev:
Det er selvfølgelig ikke alene paa
Telegrafspørgsmaalet, at vi ser med disse Øjne,
men lige saa vel paa andre materielle Opgaver. Kun
er Telegrafspørgsmaalet for Øjeblikket saa
brændende. Men ak! hvad nytter det, at vi raaber:
Ikke til England! Traaden skal ikke forbinde os med
England, men med Norden l Sagen afgøres vel sagtens,
uden at vi adspørges og høres. Vi har her paa Færøerne
med nogen Undren betragtet den skarpe Strid, der
paa Island er rejst om Telegrafen. Vi staar ganske
udenfor den, forstaar den ikke. Og dog - kunde denne
Strid bevirke, at det store nordiske Telegrafselskab
ændrede sine Planer overhovedet og derved lettere
kunde bevæges til at ændre sin Beslutning at føre
Traaden til England, saa vilde vi juble heroppe og
takke dem, der begyndte den islandske Telegrafstrid.
Hovedsagen er dog ikke denne. Ængstelsen for den
direkte telegrafiske Forbindelse med England tør
kun tages som et Symptom blandt mange paa, hvor
overhængende den engelske Fare synes de nordisk
Sindede paa Færøerne at være.
Hovedsagen er, at den færøske Befolkning, der er
intelligent og foretagsom, i høj Grad praktisk anlagt,
maa støttes af Danmark i Kampen for sin Bestaaen,
støttes aandeligt ved Omordningen af Skolevæsenet
og den højere Undervisning, støttes i Gerning ved
virksom Indgriben hernedefra, før Befolkningen
ligger under for engelsk Kapital og engelske
Magtudvidelses-lyster.
Jeg for min Del tilstaar, at det hele Danmarks
Opgaaen i det britiske Rige med Bevarelse af alle
en fri Kolonis Rettigheder (i en Stilling som New
Zealands) ingenlunde vilde forskrække mig som fjernt
Fremtidsperspektiv. Men noget helt andet og anderledes
ydmygende er Danmarks Sønderplukning, dets Smuldren
bort i sine Udkanter, saa f. Eks. Tyskerne satte sig
fast paa Bornholm, og Englænderne drog Færøerne til
sig.
Det er i Øjeblikket dette sidste, som Danmark,
i Fald det vil bestaa som Rige, maa gøre Alt for
at forhindre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>