Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Om Frelsen ved at ligge død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Frelsen ved at ligge død
369
Foreløbig har vi Raben-Lewetzau og den nuværende
Rigsdag. Det er maaske tilgiveligt, om dette ikke
synes mig enstydigt med det ovenfor nævnte.
I 1903 skrev jeg angaaende nogle pudsige Beskyldninger
mod en fremragende Franskmand for at have solgt
Fædrelandet: «I Evropa véd man ikke, hvad dette
Landsforræderi vil sige. Dersom nogen var dum nok
til at købe Danmark af mig, og dersom jeg gik ind
paa Handelen, kunde det da ikke skade Danmark mere
end det i Den 11. Juni skader Raadhuset i Kjøbenhavn,
at Skyldenborg giver Studenstrup Pant i det.»
Jeg havde i Artiklen om engelsk Literatur i
Spøg nævnt Ordet Landsforræderi. Mine elskværdige
Landsmænd greb det for fuldt Alvor. Medens en Herre
i Vort Land kraftigt stemplede mine Ytringer som
«Landsforræderi», betegnede en Herre i Adresseavisen
dem som et ^Forræderi mod Nordens Sag».
Et Hysteri som det, der ved denne Lejlighed kom til
Orde, er selv i den nordiske Presse ualmindeligt:
Jeg havde bragt det danske Navn i Vanry. Det var,
siden jeg skrev hine fire Linjer, fælt at være Dansker
i Norge, umuligt at være Dansker i Siara. Man maatte
skjule sit Ansigt, fornegte sin Nationalitet. Ingen
Straf var for haard for mig. En Hr. Westenholz - man
skulde sværge paa, at han var et forklædt Fruentimmer
- beklagede, at han ikke kunde behandle mig, som jeg
fortjente, dyppe mig i Tjære, rulle mig i Fjer og
lade mig bære paa en Vognstang gennem Gaderne. En
saadan Vanære havde jeg bragt over Landet og Folket.
Jeg vidste ikke af, at jeg var saa indflydelsesrig
og repræsentativ en Mand. Men dersom jeg virkelig
ved at skrive fire Linjer om Politik har voldet de
Danske saa megen Skam, hvilken Strøm af Ære har jeg
da ikke ellers ledet ind over Landet, en ustandseligt
rindende fem og tredive Aar igennem! Thi hvor ærefuldt
maa det da ikke have været for Danmark hver Gang jeg
er blevet rost - og jeg er blevet endnu mere rost end
udskældt i de fleste civiliserede Lande. Hver Gang
der i en evropæisk By er blevet gjort et offenligt
Gilde for mig, hvor maa da mine Landsmænds Hjerter
have svulmet! Underligt nok har jeg ikke sporet
det. Højst naturligt har intet Menneske agtet paa
Sligt, og neppe noget andet Blad end det, hvori jeg
skrev, nogensinde nævnt det. Der hændte som bekendt
for ikke lang Tid siden endog den Pudsighed ved et
konservativt Redaktions-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
