Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Zionismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zionismen
411
var barnlig nok til at stole paa den kronede Morders
ubestemte Tilsagn.
Ganske bortset fra Palæstinas Fattigdom og
Ufrugtbarhed, som sætter det ud af Stand til at
brødføde 7-8 Millioner udarmede Nybyggere, er der
nylig kommet den Vanskelighed til, at Sultanen hverken
vil afstaa Landet eller give Jøderne den Sikkerhed,
de kræver. Ethvert Barn kan desuden begribe, at
dersom det lykkedes dem paa tyrkisk Grund at naa
til Velstand, vilde Muhamedanerne behandle dem, som
Kurderne har behandlet Armenierne i Ararat-Landet.
Den hele Plan med Palæstina er i Virkeligheden
foreløbig opgivet af de ledende Mænd, og det
ædelmodige Tilbud, den britiske Regering har gjort
Zionisterne om Overladelsen af rigeligt og frugtbart
Land i Uganda, burde derfor være grebet med begge
Hænder. Men det har vist sig, hvor megen Skade den
hensynsløse Agitation for Palæstina har gjort. Det
store Flertal af Jøder har end ikke villet høre Tale
om Uganda som et Overgangsland. Herzl havde - hvad
den afdøde Bernard Lazare med Styrke har bebrejdet
ham - været svag nok til at forbinde sig med de mest
indskrænkede og bigotte Elementer blandt Øst-evropas
jødisk-rettroende Rabbinere, og han formaaede
ikke at besværge det Fædrelanderi, han selv havde
fremmanet. Saa døde han (i rette Øjeblik for ham),
og fra ifjor har da Max Nordau, mest bekendt for sin
Polemiks Pøbelagtighed og sin Kritiks Elendighed,
været Zionismens beklagelige Fører, en Fører, der
ingen som helst Magt har over sit «Folk».
Naar jeg altsaa spørges, hvorfor jeg ikke bidrager
mit til at foregøgle de ulykkelige russiske Jøder
«Hjemstedet» i Palæstina som et Asyl - et Asyl i
Abdul Hamids Vold - saa er Grrunden den, at der i
Palæstina, som jeg frygter, ikke venter dem andet
end ny Hungersnød og i Tidens Løb nye Myrderier.
En nær Bekendt af mig havde nogle Maaneder før Plehwes
Død Avdiens hos ham for at anmode om hans Bistand
til den jødiske Udvandring. Plehwe ytrede ved den
Lejlighed, at mod Jøderne, som var alt russisk Oprørs
egenlige Bærere og Ledere, skulde der aldrig vises
ringeste Skaansel, og, sagde han, jeg har Rusland
i min Haand, som jeg har denne Blyant. Vil Jøderne
gaa deres Vej, ser jeg det allerhelst. - Min Bekendt
maatte da gøre ham opmærksom paa Umuligheden af at
udføre flere end allerhøjst 80,000 i et Aar, og netop
med dette Antal formerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
