- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
428

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Tscherniaksagen - IV. Det sorte og det røde Hav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428
Tscherniaksagen

Først kommer heri Danskerhadet til Orde, som
viser sig at have naaet en overordenlig Højde;
de Danske stemples gennemgaaende som uhæderlige,
snu, egenkærlige, fortjenende «dybt at foragtes»;
de rører sig aldrig «uden at der er noget at tjene
derved.y -. Selvfølgelig er alle Breve fra Avislæsere
fremkaldte ved Avisartikler, af hvilke en ret
betydelig Mængde er blevne sendte mig ind i Huset,
og i hvilke Danskerhadet i Reglen giver sig Udtryk
ogsaa deri, at jeg betegnes som Svenskerhader, endog
som Svenskerhadets «Aposteb, skønt jeg i mit hele
Liv aldrig har skrevet en Linje mod Sverig. Dernæst
kommer i disse Breve som i disse Artikler et Jødehad
til Orde, som virker ganske middelalderligt eller
snarere ganske russisk. Næsten hvert Brev begynder:
«Jude!» eller «Hør du din forbannade jude-rackal»
I næsten hvert Brev beklages, at Sverig ikke har en
Pryglelov, men udtales tillige Glæde over, det ikke
derfor er forbudt at gennemprygle; det skal være en
sand Vellyst at prygle mig tilblods, saa hver Trævl
paa min Krop staar i Blod osv.

Endog paa Tryk har disse Pryglefantasier givet sig
Luft I Upplandsposten skriver en Hr. Mauritz Rydgren:

«Betecknande for svenska riksdagen år och, att i
hela An-dra kammaren ej finnes en man, som har mod at
interpellera justitieministern, om prygelstraffet ej
borde inforas, och utrikes-rainistern, om icke han i
så fall vore villig att af danska regeringen begåra
juden, Brandes’ utlåmnande, att vi hår på honom
måtte kunna profva det gamla sposlitningsstraffets
verkningar.*

Som man ser, forlanger denne Herre mig udleveret af
den danske Regering til offenlig Gennenipiskning.

Næsten i hver eneste Artikel, der er skrevet mod mig,
dvæles der da ogsaa ved, at jeg er «af fremmed Race*
som noget særlig Fordømmeligt eller Foragteligt.

Med største Lethed maatte et Pogrom efter russisk
Mønster lade sig sætte i Scene i Sverig. Afstanden
mellem Folkeaanderne er i den Henseende langt ringere,
end man paa Forhaand var tilbøjelig til at antage.

Hvad nu Race- og Afstamningsspørgsmaal angaar,
er det altid vanskeligt at sige noget bestemt;
der er, naar man blot gaar faa Led tilbage, altfor
mange Stammemødre, for hvis Troskab man skulde kunne
indestaa. Jeg har heller aldrig ret kunnet forstaa
Stamme-Hovmodet. I det gamle Norden var der jo baade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free