- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
453

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Christiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale i Christiania
453

gang her i Christiania, at naar jeg om Morgenen
gik nedover Karl Johan og var morgengnaven eller
tungsindig, saa prøvede jeg at trøste mig ved stadigt
at sige til mig selv: Jeg har, hvad ingen af disse
Nordmænd kan rose sig af, jeg har min egen Rosenørn,
jeg har ham. Udenrigsministeren hed den Gang saadan,
og gjaldt for en af Danmarks mindst skarpsindige
Mænd, men jeg tilstod ogsaa, at mer end en Times Tid
varede ikke Glæden derved; jeg sank snart tilbage i
Melankoli, og jeg vilde derfor i Tide gøre Nordmændene
opmærksom paa, at de maaske overvurderede Fryden ved
at have deres egen - Rosenørn. Dog min Mening var
kun, at ved nogen Statsmandsformift og megen gensidig
Imødekommenhed kunde hin Strid maaske udjævnes. Hvad
der laa og ligger mig paa Hjerte, var dette:

Lad os holde sammen, for vi er saa faa! Alt det,
som skiller os, er saa ringe i Sammenligning med
Nødvendigheden af at holde sammen.

Min Drøm har været den, at den nordiske Ungdom skulde
blive en ganske udmærket Ungdom, den bedste Ungdom
i Evropa. Det er den ikke endnu. I en vis Henseende
kan den russiske Ungdom maaske betegnes som den
bedste; den har Heltemod; den har den største Evne
til Selvopofring for en Sag. Hvad der hæmmer, det
fremmer. Undertrykkelsen har fremkaldt dens store
Dyder. Men iøvrigt er den jo saa ugunstigt stillet
som muligt. Det gøres den usigeligt vanskeligt at
lære noget og udvikle sig intellektuelt. Den kan kun
sjældent nyde Er-kendelsesglæden, som Ungdommen kan
nyde den i frie Lande, og intet Gode er større end
den. Den nordiske Ungdom har Erkendelsesglæde og
Skønhedsdyrkelse. Ti disse Lande, som aldrig har
frembragt en Filosof, har fostret en Hærskare af
ypperlige Kunstnere. Ved Heroisme kan den russiske
Ungdom da tjene Nordens til Forbillede, i andre
Henseender staar vor over den.

Den norske Ungdom overgaar den danske ved sit
Vovemod. Det er ikke noget, jeg siger for at smigre
den; jeg har sagt det i Kjøbenhavn, før jeg siger
det i Christiania.

Vi talte om Fantasilande. Der er endnu et Fantasiland,
det ypperste, Ungdomslandet. Heller ikke det har
faste geografiske Grænser. Men maatte Norge mere og
mere udvikle sig til at blive Ungdomslandet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free