Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUSTALE
(Oktober 1906)
Da jeg som ung Mand engang i Udlandet henvendte mig
til det danske Gesandtskab, spurgte Gesandten mig
noget gnavent: Er De dansk Undersaat? Dansk Borger,
svarede jeg. Altsaa dansk Undersaat, rettede han
endnu mere gnavent.
Der havde været en Tid, hvor de Danske satte deres
Ære i at være danske Borgere. Under Christian den
Niende blev de Undersaatter paany og blev det med
stigende Underdanighed, indtil deres Holdning opefter
gennemgaaende blev Allerunderdanigst.
Til de yngste Studenter strækker heldigvis
Undersaatbeteg-nelsen sig ikke, De bliver
akademiske Borgere, dog ikke endnu akademiske
Undersaatter. I Videnskabernes Rige gives der
Begyndere og Viderekomne og Mestere, der gives
Lærere og Elever, men ingen Undersaatter, og ingen,
som skal adlydes. Videnskabernes Rige er hidtil vor
eneste nordiske Republik. I den politiske Verden
findes der jo ikke nogen, end ikke et republikansk
Parti. Naar man af franske Republikanere udspørges:
Hvor stærkt er det republikanske Parti hos Dem? saa
er man i Forlegenhed med Svaret. Vi har foreløbig kun
én Republikaner, Frederik Bajer, som kan gælde for ti,
ganske vist, men heller ikke for mere, og hvem véd, om
han ikke som hans Venner, de store Republikanere i et
Naboland, naar han sattes paa Prøve, vilde foretrække
Kongedømmet og erklære os umodne til Republiken,
Har saaledes Fristatens Idé ikke gjort Lykke i
Norden, da i ethvert Tilfælde lige saa lidt de øvrige
Sammensætninger af Ordet Fri: Fritænkeri, Frimureri,
Frihandel osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
