Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rustale
469
Og her staar det jo for de fleste Ynglinge som
Idealet, at deres Elskværdighed skulde virke som
Marconis Apparat, som Gnisten fra Leydenerflasken,
som Kanonskudet, der faar alle Ruder til at klirre -
den skulde faa alle kvindelige Hjerter til at dirre -
det er det gamle Uimodstaåeligheds-Ideal. Da Mænd
og Kvinder jo ikke er hyggede efter Yale-Nøgle-
og Yale-Laas-Principet, saa en kun passer for en -
er dette Ønske det nærmest liggende.
Men der er ogsaa andre hlandt de Unge, som nu er
Samtidige med Valdemar Poulsens Opfindelse (hvorefter
201,000 Svingninger paa den ene Side nøjagtigt
maa svare til 201,000 Svingninger paa den anden) -
de drømmer om at finde det kvindelige Væsen, eller
hvis de er Kvinder, det mandlige, der paa det aller
nøjagtigste og fineste svarer til dem, saa Intet af,
hvad den ene har at meddele den anden, gaar taht.
Dette Deres lige stemte Modbillede kan De efter Sagens
Natur vanskeligt træffe paa lige straks. Saa De
har en god rum Tid for Dem, hvori De frit kan lade
Deres Elskværdighed ud-straale i alle Retninger,
Gnist efter Gnist.
Og skulde De møde nogen Modgang hos Eros - man møder i
Regelen en god Del Modgang hos ham - saa vend tilbage
til Apollon!
Leve Lysets Gud! Leve Russen, som tjener ham!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>