Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale til Holger Drachmann ved Raadhusfesten
471
des her paa Raadhuset, som Petrarca 565 Aar tidligere
kransedes paa Capitolmm.
laften oplever han, hvad man i det gamle Rom kaldte
en Triumf. De Overvundne føres bagbundne efter ham
under Folkets Jubelskrig. Og en skønsom, men ikke
overstadig Regering har udnævnt ham til Kommandør -
af anden Grad.
Paa Triumfens Dag sang de gamle Soldater, Veteranerne,
der havde været med i Gallien, i Germanien, i Afrika,
bag Sejrherrens Vogn djærve Spottesange over ham,
forat han ikke skulde hovmodes af sin Lykke. De
Prøver, vi kender, er Drøjheden selv.
Hos os behøver ingen Spot at minde en Triumfator om
hans Svagheder paa hans Højtidsdag. Han hører Spotten
Aaret rundt, og Oldtidens grove Smædeviser har ikke
hjemme ved vore Fester.
Kun et Saltkorn tager Veteranen paa sin Tunge, naar
han hilser Triumfatoren, at hans Tale ikke skal have
almindelige Festtalers Ferskhed og Flovhed.
Og med et Korn Salt maa hans Tale forstaas.
Oldtidens mytiske Sanger spillede efter Sagnet
saa smukt paa den syvstrengede Lyre, at han
lidt efter lidt bevægede levende Væsner af alle
Livskrese. Saaledes Drachmann.
Først sang han det stormende Frisind, det hellige
Oprør, Folkenes Broderskab - Havet endnu kun som
Allegori, som Sindbilled paa Magten til at overskylle
og nedhvirvle Uniformer, Ornater og Kokarder - nogle
Studenter og unge Kunstnere lagde deres Bog eller
deres Pensel og begyndte at lytte.
Han forherligede den arbejdsomme og tænksomme
Menigmand, talte de Smaas Sag overfor de Store -
Haandværkeren lagde sin Høvl eller sin Murske og
begyndte at blive opmærksom.
Saa sang han Havet, det virkelige Hav, der slynger sig
om vore Øer og skyller mod vore Kyster, sang det med
alle dets Farver og Belysninger, i Storm og Stille,
i Sol og Regn og i de lyse Nætter, sang rigt og rent
om Havets Liv og Redningsarbejdet paa Havet - og han
blev Sømænds og Fiskeres Mand; de lagde deres Garn
og hørte i en Fristund paa ham.
Han sang saa Landet, det danske Land, dets Strand og
Skove, dets Lys og Luft, dets Maj og dets September
- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
