- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
473

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale til Holger Drachmann ved Raadhusfesten
473

Hektor synes fløjten, men Rektor kommer tilbage.

Du, Holger Drachman, har altid havt din egen malende
Stil, ikke mindst naar du talte om dig selv, og
det vilde være Synd her at yppe Kiv og modsige dig,
naar du har Ret.

Stemningen var det letfodede Dyrs Herre. Den har
været Holger Drachmanns, saalænge til han selv blev
Stemningens Herre - stærke og smukke Stemningers
Herre, ikke Uhyggens som Ibsen eller Angestens som
Maeterlinck, men de befriende og berigende Stemningers
Herre og Mester.

Den gamle Søgud og Vindgud Æolus, der lærte Folk
Sejlads og gav dem Medbør, var Vindenes Konge,
havde dem i sine Sække og slap dem løs. Saadan er
Drachmann Stemningernes Konge og kan slippe dem løs
efter Tykke. Vindens Sus, Havets Rullen, Vaarens Duft
er i hans Poesier, og alle Fuglerøster klinger i dem,
de, der stiger fra Haabets Lærker, som de, der toner
fra Kærlighedens Nattergale.

Du talte hin Majdag om Stemningen som om det
Hvalpe-agtige, der kom op i Jagthunden, og tænkte paa
den lange Dreng, der nu og da rører sig i Manden. Den
lange Dreng eller pænere udtrykt: den ranke Yngling
sidder i dig endnu, som Statuen sidder i Blokken. Det
hvide Haar og de 60 Aar - det er kun Maske og Paryk.

Intet Under, at Holger Drachmann er almenyndet. Han
kender personligt noget nær hvert Menneske i det
ganske Land, og han er Dus med 5/e af dem, han
kender.

Hvad mangler han i at være Holger Danske? Ikke
Fornavnet, ikke Skægget, ikke den aabne Pande, med
hvilken han kæmper for, hvad han for Alvor tror. Som
hans Læsere véd, kæmper han ikke med moderne Vaaben,
har altid et Sværd eller en Kaarde ved Siden. Ogsaa
Holger Danske foer viden om. Heller ikke Holger Danske
var egenlig Dramatiker; men en udpræget lyrisk Natur.

Ogsaa om ham dannede der sig en Myte.

Der gives en mytisk Drachmann ved Siden af den
virkelige.

Holger Drachmann er i Myten snart Landsknægt, snart
Søgut, snart farende Svend, snart Vingehest-Rytter.

Hans Attributer er først en Slire, saa en
Lire. Undertiden kommer de hinanden en Smule
i Vejen. I Digtet Valkyrie-Ridt svinger han sig i
Sadlen med sit Hjertes Dame paa Sadelknappen. Hans
Hjerte er fuldt og hans Hænder er ubegribeligt fulde:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free