Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale til Holger Drachmann ved Raadhusfesten
475
Der var mange paa Rendebanen, som begyndte Løbet
samtidigt med dig. Naar der startes, véd endnu ingen,
hvem der vil falde undervejs, og hvem der vil vinde
Kransen. Af din Ungdoms Kamerater er mange forsvundne,
mange af de uberømte og enkelte navnkundige, som
J. P. Jacobsen og Sophus Schandorph, hvem vi iaften
mindes. Deres Skygger er her tilstede.
Du sejrede i det lange Løb, og idag trykker en hel By,
et helt Folk, Kransen om din Isse.
.&
Festen her idag er en Hyldest til Poesien, den
rene Poesi, bragt af Befolkningen i en Havnestad,
Handelsstad, Hovedstad, Residensstad, Industristad,
Universitetsstad. Mange har iaften lagt Tanken paa
deres Særinteresser til Side for at rette Tanken paa
et Gode, der er rent ideelt.
At du for denne Befolkning er bleven Poesiens
Repræsentant, det beror paa det Brede og Folkelige
i dit Væsen, som er i Slægt med den Folketro, de
Folkesagn og Folkeviser, du har fornyet. Det beror
paa det Frihedselskende i din Natur, som har vundet
dig Menigmand. Det beror paa det Ømme, Varsomme,
Nænsomme i dit Væsen, der har gjort dig til Kvindernes
Digter. Og det beror paa din Kunst, din Evne til at
faa Sproget lil at male, din fortryllende Evne til at
faa et malende Sprog til at synge under dine Hænder -
den Evne vandt dig de Kunst-elskende her i Landet,
og hvem nævner deres Tal!
Et Syn fra din Ungdom er gaaet i Opfyldelse i ændret
Form:
Højt paa vor Himmel har nu Daggryets Gud med gylden
Finger tegnet ikke sit Navn, men dit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>