Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i London
477
Dog, som Fjortende Juli i Frankrig er et Symbol
paa den Frihed, der tages med stormende Haand,
og som Syttende Maj er Sindbilled paa den Frihed,
der hævdes indadtil og udadtil, saaledes er Femte
Juni Symbol paa den Frihed, der er Udtryk for en
Forstaaelse mellem Konge og Folk.
Vi er maaske enige om, at Kulturfremskridtet i Danmark
28. Juli 1866 slog en Knude paa sin Bane. Iøvrigt
er det ikke min Agt at tale til Dem om Politik. Om
den kan ikke Alle være enige. Men jeg staar her ikke
paa egne Vegne. Jeg staar her som Deres Organ. Jeg
vil ikke tale for mine særegne Anskuelsker, men
for hvad der forener os som Danske. Lad være, at
meget deler os. Men os forener Ønsket om aldrig at
blive delte. Lad være, at meget skiller os, men fast
forbinder os Viljen til at bevare vor Nationalitet.
Danmark er kun faatalligt. Men det Danmark, vi idag
har Tankerne rettede paa, omfatter langt flere Danske
end de halvtredje Million, som Landet i Øjeblikket
rummer. Det omfatter de henfarne Slægter lige fra dem,
hvis kunstfærdigt tilhugne Stenøkser vi beundrer,
og dem, der som Soldyrkere smeddede Solhjulet i
Bronce; det indbefatter dem, der drog over Havet
paa Vikingeskibe til England, indtil det sidste
Aarhundredes Mænd og Kvinder.
Nationen indbefatter Døde som Levende og Døde i langt
større Tal.
Disse Døde har Sten for Sten opbygget det Danmark,
som staar den Dag idag. De har dyrket Jorden, øvet
Haandværk og Kunst, grundet Staten, udforsket Naturen,
formet Livet. De ypperste af dem mindes ved Navn den
Dag idag; det er dem, som er vor Stolthed. Men ogsaa
de Navnløse, Masserne, har efterladt sig et ædelt
Værk. Det er dem, der har skabt vort Sprog.
Hvad vi har tilfælles, er da først Erindringerne,
de stolte som de ydmygende. Til de ydmygende
vender vi tilbage for at undgaa de Fejlgreb, som de
skyldes. Derimod til de stolte Erindringer om dem,
der gav Danmark Kultur og selve Navnet Glans, vender
vi atter og atter tilbage dels af Taknemmelighed,
dels for at styrke vor Selvfølelse.
Selvfølelse er nødvendig, fordi den giver
Selvtillid. Kun Be-vistheden om de Vanskeligheder, man
har overvundet, giver Mod til at vove sig i Kast med
nye. Vi har en Tidlang trængt mere til Selvkritik. Den
holder Dumhed og Indbildskhed ude; den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
