Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i London
481
Sluttethed, og Sætningerne blev stundom lange
indtil det Formløse. -
Nu frygter vi det Endeløse, selv naar det kaldes
det Uendelige, og lider ikke Formløsheden af det,
som smaasnakker og nynner.
For os er Hovedord og Verbum vigtigere end
Tillægsordet. Vore Sætninger har kortere og mandigere
Rytmer. Hvad vi tilstræber er Formens Fasthed.
Det gælder iøvrigt nu om vort Sprog hvad Schiller
sagde om det tyske. Det er blevet en levende Magt,
som digter og tænker for os. Saa mangesidigt er det
blevet udviklet, at det nu er vanskeligere end før at
behandle det med Originalitet, med mindre man nøjes
med den billige Form af Originalitet, som bestaar i
at man spiser sin Suppe med sine Støvler.
Og dog behandles det nutildags af vel en Snes danske
Skribenter med umiskendelig Oprindelighed.
I Fald Modersmaalets Genius nu den 5. Juni aabenbarede
sig for os, som hun afbildes, lyshaaret, blaaøjet,
skridende gennem Kornmarken med Dannebrog mod sin
Skulder, saa vilde hun tilraabe os:
Bevar dette Sprog! Dyrk det som man dyrker en Mark
og som man dyrker en Guddom!
Tal det rent! Skriv det smukt! Udbred det og forplant
det! Lad ciet aldrig mere blive hørt, at en dansk
Fa’r eller Mo’r har et Barn, som ikke forstaar og
taler Dansk!–––
Til allersidst har vi Danske Forholdet til Fremtiden
tilfælles ! I Forening maa vi frembringe det nye
Danmark, de Slægters, som kommer. Det kan vi kun,
naar vi har Tillid til det danske Folk, som Kærlighed
til det danske Sprog.
Den som har Tillid til Folkets bedste Egenskaber, til
hans bedste Egenskaber vil ogsaa Folket have Tillid.
Hvad Folket udadtil har nødig, det er, hvad vi i
hundred Aar ikke har havt: en Statsmand.
Hvad Folket indadtil har nødig, det er mindre
politiske Førere end virkelige Opdragere. Dybt maa
vi skamme os, naar vi ser hvad Frankrig i de sidste
tyve Aar har gjort for Opdragelse og Oplysning,
og sammenligner, hvad vi har gjort.
Folkets Opdragelse er det første store Fremtidshverv,
der foreligger. Det behøver Undervisning, og det
trænger til Fremfærd, Vovemod paa Grundlag af
Indsigt.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIIf.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
