Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale ved La Française's Fest i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i Paris
501
vel ikke været Billedhuggerens Hensigt at vænne
Finlands Ungdom til den fordærvede Smag, «ved hvilken
de store Landes Ungdom ødelægges?»
Hvis jeg da skulde vove at give de franske
Kvindesagsdanier et Vink, saa vilde det være, ikke
at overdrive Vigtigheden af de Goder, som de ikke
besidder, og at undgaa enhver Doktrinarisme. Tro
ikke, mine Damer, at Deres Land er reaktionært;
det er konservativt og forsigtigt, eller radikalt og
forsigtigt. Der fattes det ganske vist Fremskridt,
som er af Vægt, men der gives falsk Vægt i Aandens
Verden som i den legemlige.
Dersom Kvinden i Frankrig synes mindre frigjort end
i andre Lande, dersom De ikke blot har den ypperste
Skulptur, den ypperste Malerkunst, den mest udsøgte
Literatur, det bedste Køkken, men ogsaa de mest
haardnakkede Fordomme, saa maa De heller ikke glemme,
at i intet Land har Kvinden nogensinde havt en social,
ja politisk Indflydelse som hos Dem. Den franske
Kvinde har regeret Selskabet; hun har undertiden,
uden at gøre Skade, tumlet med Statssager; hun har
ofte inspireret Kunstnere og Digtere; hun har ført
Hære; hun har befriet Byer. Det Eneste, hun ikke
har forstaaet helt at befri eller frigøre, det er
sig selv. Men det vil komme. Kvindens økonomiske
Frigørelse vil medføre hendes Befrielse fra enhver
Art Fangenskab.
Man kalder de Mænd Misantroper, som afskyer Menneskene
i Almindelighed. Der gives et Ord for den Mand, som
afskyer Kvinden; man kalder den Stakkel Misogyn. Men
der findes ikke noget Ord for den Kvinde, som afskyer
Manden, skønt hun ikke sjældent vilde have god Grund
dertil.
Der har i Norden været Kvinder, som prædikede den
hellige Krig mellem Kønnene. Den franske Kvinde vil
ikke lade sig fange i denne grove Snare.
De véd, hvori den kristelige Kærlighed, den
almene Næstekærlighed er ud mundet. Vi har først
det indbyrdes Had mellem Racerne, der alle afskyr
hverandre, dernæst mellem Folkeslagene af hver Race,
saa det vilde Klassehad, endelig det gensidige Had
mellem de Enkelte af samme Stand og Haandværk, den
frie Konkurrences Rivalitet. Hvilken Rædsel, om dertil
endnu kom Kappestriden og Hadet mellem de to Køn!
Nej, den franske Kvinde vil ikke falde i denne plumpe
Fælde.
Jeg ynder ikke Smiger, og jeg vil ikke sige Dem,
at den franske Kvinde, set fra ethvert Synspunkt,
synes mig overlegen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>